Det Muslimske Broderskab

Af Naser Khader 52

Berlingske Tidende bragte i går (02.02.2011) en artikel, hvor jeg udtaler mig om Det Muslimske Broderskab i Egypten. Jeg kan se, at der efterfølgende er opstået en vis forvirring omkring mine udtalelser om denne bevægelse, og derfor vil jeg gerne uddybe mine standpunkter.

Sådan som tingene ser ud i flere af de arabiske lande, vil vi med stor sandsynlighed opleve flere demonstrationer og flere diktatorer vil være tvunget til at træde tilbage. Vi er i disse dage vidner er noget historisk. Mellemøsten bliver aldrig det samme igen.

I de muslimske lande findes der islamistiske bevægelser, som vi bliver nødt til at forholde os til. Hvor indflydelsesrige bevægelserne er, varierer fra land til land, ligesom graden af ekstremisme varierer fra gruppe til gruppe.

Jeg vil gerne understrege, at jeg nærer dybe aversioner imod islamistiske ideologier. Jeg har ingen sympati for disse holdninger, og jeg ville ønske, at vi levede i en verden uden. – Men sådan er verden desværre ikke skruet sammen. De islamistiske bevægelser er her, vi kan ikke trylle dem væk, og derfor er vi nødt til at forholde os til dem. Spørgsmålet er så, hvordan vi skal vælge at forholde os til dem? For at kunne svare på dette, rejser der sig flere nye spørgsmål, som vi nødvendigvis først må besvare:

Er det muligt at have et fungerende demokrati i vestlig forstand, uden at ekskludere grupper, der som politisk program har at ville omvælte staten og demokratiet? Kan man udelukke grupper, der accepterer at arbejde inden for demokratiets rammebetingelser, bare fordi man er ideologisk uenig med dem?

Går man ind for demokrati og demokratiske, frie valg, er man nødt til at acceptere, at parter, man er fundamentalt uenige med, også kan stille op til disse valg.

I lande, hvor antidemokratiske grupper og bevægelser opererer, må man, før man kan afholde frie valg til en demokratisk regering, sikre at landet har et solidt, demokratisk fundament – dvs. en sekulær grundlov, der kan sikre demokratiet, minoriteternes og individets frihed og retssikkerhed.

Først herefter, kan man forholde sig til, hvilke grupper, der skal tillades og hvilke der skal forbydes. (Selvfølgelig er det ikke Vestens opgave at tillade eller forbyde grupper i Egypten – disse beslutninger foretages af Egypten alene – men ikke desto mindre er det fornuftigt at gøre sig nogle overvejelser på området.)

I Danmark har vi tradition for at skære alle islamistiske bevægelser over én kam. Det er også udmærket så længe vi taler ideologi. For alle islamistiske bevægelser endemål er en sharia-stat.  Men i det øjeblik vi skal forholde os realpolitisk til politisk islam, er vi nødt til at differentiere noget mere, end vi hidtil har gjort. For selvfølgelig varierer graden af islamisering fra gruppe til gruppe. I den ene fløj finder vi de ikke-voldelige, dialogsøgende bevægelser, der overholder og respekterer et givent lands demokratiske rammebetingelser, og i den stik modsatte fløj befinder de Al Qaida-lignende, antidemokratiske og voldelige bevægelser sig.

Det Muslimske Broderskab i Egypten er omkring 100 år gammelt og minder en del om Tyrkiets regeringsparti, AKP – som det også har som erklæret forbillede. Pt. er det den dialogsøgende fløj, der dominerer Broderskabet. ‘

Medlemmer af Broderskabet er tidligere blevet valgt ind i regeringen i Jordan. Her valgte Kong Hussein at ”omfavne dem ihjel”. Partiet fik indflydelse, herunder også ministerposter. Da det viste sig, at de ikke kunne levere varen svandt opbakningen til dem hurtigt, og ved det efterfølgende valg tabte partiet stort. Den samme parallel kan også drages til Hamas, der inden sidste krig med Israel ligeledes stod til at tabe stort, netop fordi partiet ikke kan holde sine løfter til befolkningen.

Ved et frit valg i Egypten, vil Det Muslimske Broderskab – der vel at mærke fik 20 % af stemmerne, sidst det stillede op – højst sandsynligt igen få et betydeligt antal stemmer. Jeg håber selvfølgelig og inderligt, at det er de demokratiske kræfter i Egypten, der får magten. Men, skulle Broderskabet få indflydelse, er det min holdning, at de skal have lov til dette, så længe de accepterer de demokratisk fastlagte betingelser – udarbejdelsen og vedtagelsen af disse må af denne grund må have højeste prioritet! Det skal garanteres i grundloven at de ikke vil afskaffe demokratiet og indføre sharia.

Der er kæmpe forskel på Det Muslimske Broderskab og på f.eks. de Al Qaida-lignende grupper i Yemen. Sidstnævnte er – udover at de er langt yngre bevægelser – undertrykkende og voldelige. Sådanne grupper, der netop har det som deres erklærede mål at indføre Sharia, at modarbejde demokrati og retssikkerheden i et land med alle til rådighed stående midler – også drab, tortur og trusler, vil et demokratisk samfund naturligvis aldrig kunne tillade. Vi er nødt til at trække grænsen i det øjeblik, hvor demokratiet modarbejdes med vold og undertrykkelse.

Vi kan let fristes til at trække grænsen tidligere, nemlig allerede der, hvor folk er imod demokratiet. Men vi kan og må ikke forbyde holdninger – kun handlinger! Og holdninger hvor der opfordres til voldelige handlinger.

Det er – om man er tryg ved det eller ej – en demokratisk ret, at være imod demokratiet, ligesom man har ret til at være imod demokratisk vedtagne beslutninger og har ret til at forholde sig kritisk til regeringen og det omkringliggende samfund. Følgerne af disse rettigheder er bl.a. at vi skal tillade bevægelser og grupper, som vi er uenige med. Et forbud mod en given bevægelse, fordi man er uenig med den, og ikke fordi den bryder de demokratiske rammebetingelser, hører KUN hjemme blandt totalitære styreformer og diktaturer og vil altid virke underminerende på et demokratisk samfund.

Jeg er fundamentalt uenig med politisk islam, og til trods for at islamisme i mine øjne er den største trussel mod verdensfreden, kan jeg – så længe den enkelte bevægelse opererer inden for de demokratisk fastsatte rammer – ikke bakke op om et generelt forbud mod en sådan gruppe.

Alle har ret til at deltage i demokratiet, så længe det foregår på demokratiets præmisser.

52 kommentarer RSS

  1. Af Allan Hansen

    -

    Sura (8:55) – Surely the vilest of animals in Allah’s sight are those who disbelieve

    Sura (48:29) – Muhammad is the messenger of Allah. And those with him are hard (ruthless) against the disbelievers and merciful among themselves

    Sura (9:30) – And the Jews say: Ezra is the son of Allah, and the Christians say: The Messiah is the son of Allah… Allah (Himself) fights against them. How perverse are they!

    Sura (8:12) – I will cast terror into the hearts of those who disbelieve. Therefore strike off their heads and strike off every fingertip of them

    Sura (9:123) – O you who believe! Fight those of the unbelievers who are near to you and let them find in you hardness

    Sura (5:33) – The punishment of those who wage war against Allah and His messenger and strive to make mischief in the land is only this, that they should be murdered or crucified or their hands and their feet should be cut off on opposite sides or they should be imprisoned; this shall be as a disgrace for them in this world, and in the hereafter they shall have a grievous chastisement

  2. Af Henrik Petersen

    -

    Kære Khader: Du er da en forunderlig person. I ovennævnte finder du Det Muslimske Broderskab moderate, i dag er du citeret for:

    “Egypten skal sikre demokratiet i grundloven, så islamiske partier ikke kan afskaffe demokratiet, hvis de vinder valget.

    Det siger de konservatives udenrigsordfører Naser Khader. Men han vil ikke støtte Muslimske Broderskab i Egypten, fordi det går ind for sharia.”

    Sådan helt præcist hvad mener du egentlig, Khader?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind logget ind for at skrive en kommentar.