I Kina jagter de jasminduften

Af Naser Khader 62

Jeg er netop hjemvendt fra en rejse til Kina med Europaudvalget. Det har været en meget spændende og en opløftende rejse, men også en rejse, der giver anledning til bekymring. Den var spændende og opløftende, fordi der – trods alt – sker en masse gode ting i Kina. Landet er i rivende udvikling og mange kinesere er kommet ud af fattigdom. For mig at se, er det kun et spørgsmål om tid, før befolkningen bliver så oplyste, at de gør krav på deres ret til politisk og personlig frihed.

Kina er et spændende og et utrolig vigtigt land for al verdens virksomheder, man kan uden at overdrive kalde det for mulighedernes land. Kina har med sin statsdirigerede økonomi og statslige virksomheder og banker, helt andre kort på hånden end EU, når det kommer til evnen til at kunne handle strategisk ud fra nationale interesser. Og det kan de gøre fordi de ikke har en demokratisk proces at tage hensyn til.

For det danske marked er det ligeledes af enorm betydning. Alt for ofte bliver der herhjemme udelukkende fokuseret på Kina som en trussel for vores fremtidige velfærd. Den reelle historie er i virkeligheden langt mere nuanceret end som så. Jo, det er et land i rivende udvikling både hvad angår erhvervslivet og uddannelsesmæssigt, og ja, vi har svært ved at konkurrere med dem på pris, men det er også et land med store muligheder for danske virksomheder. Vi må ikke stirre os så blinde på trusselsbilledet, at vi helt glemmer at gribe den chance, Kinas vækst giver vores eget erhvervsliv. Vi skal tilskynde vores virksomheder til at investere i Kina – meget mere end nu.

Men heldigvis går det ikke kun den ene vej. Danmark og EU har ligeledes stor betydning for Kina. Dette indtryk fik jeg netop bekræftet på turen. Kina har et stærkt ønske om hurtig tildeling af markedsøkonomisk status, som er vigtigt for deres adgang til EU-markedet. EU-markedet er  det mest attraktive marked for Kina. Kina har også et ønske om at få ophævet den våbenembargo, der blev indført efter nedkæmpelsen af Tiananmen-opstanden i 1989. Man bryder sig ikke om at være sat i bås med lande som Zimbabwe og Burma.

Med andre ord, så har Kina mindst lige så meget brug for os som vi har brug for dem. Hvis vi anerkender, at det er et gensidigt afhængighedsforhold, så skal vi benytte disse forhold til at lægge vægt på forbedring af menneskerettighederne i Kina. Her må det være vores pligt, at lægge pres på kineserne, når vi har noget, de vil have. Hvis vi kan få dem til at ændre deres indstilling og tillægge demokrati, menneskerettigheder og arbejdsvilkår en større betydning, vil det også gøre meget godt for vores arbejde internationalt.

Det bør absolut give anledning til bekymring, at kineserne har en ganske anden definition af menneskerettighederne, end vi har. Der til kommer, at de har den indstilling til tingene, at der først skal skabes brød, dernæst kan menneskerettighederne komme til. I Kina er man overbevist om, at det ikke ville have været muligt, at have en vækst på 9%, hvis de havde haft demokrati. Det kan meget vel være, men som jeg også svarede dem, vil jeg hellere have en vækst på 3%, end jeg vil gå på kompromis med demokrati, menneskerettigheder og anstændige arbejdsvilkår. Dernæst bør det også rejse spørgsmålet: Hvornår er der tjent penge nok, til at folk kan få nogle ordentlige vilkår? Og vil man nogensinde nå dette mål?

Jeg tror, at den kinesiske regering for længst har indset, at deres styreform, som de kender den, lever på lånt tid. Den kinesiske befolkning bliver mere og mere oplyst, og på et eller andet tidspunkt, er det ikke længere nok med forbedrede levevilkår som en følge af landets økonomiske fremgang. Før eller siden vil vi også i Kina være vidner til dannelsen af en civil bevidsthed (som vi netop er det i Mellemøsten og i Nordafrika i disse dage). Før eller siden vil vi se den kinesiske civilbefolkning gøre krav på personlig og politisk frihed. Det ved de også i Kina. Det er derfor, de lige nu er så panisk angste for alt, der hedder noget med jasmin – fx. Jasminrevolutionen. Jeg talte på et tidspunkt med en kinesisk kritisk journalist, som fortalte, at det, der lige nu er på kinesisk politis “most wanted”, er jasminduften! 🙂 Jeg oplevede også flere gange, at tv’et gik i sort hver gang CNN viste et kritisk indslag om Kina.

Under et møde med den kinesiske viceudenrigsminister spurgte jeg hende om, hvordan hun ville definere menneskerettigheder. Hun svarede, at det var social retfærdighed og stabilitet.  Og det er jo netop det med stabiliteten, der er problemet. I det kommunistiske regime vægtes stabilitet langt højere end de af FN definerede universelle menneskerettigheder – som også Kina har skrevet under på at overholde. Videre insisterede hun på Kinas ret til at definere deres egen version af menneskerettigheder. Menneskerettighederne har nødvendigvis trange kår, når magthaverne foretrækker stabilitet og orden frem for individuelle rettigheder og dybest set synes, at det er forkert, at de er individuelle og universelle. Jeg synes det er meget bekymrende, at vi har en supermagt, der hverken interesserer sig for eller respekterer de universelle menneskerettigheder.

Nogle af mine kollegaer syntes, at min retorik var for provokerende over for de kinesiske politikere. Jeg mener dog, at det er utrolig vigtigt, at vi udnytter de få lejligheder, vi har, til at udfordre vores kinesiske kollegaer og andre kollegaer rundt om i verden på deres opfattelse af menneskerettighederne. Dette medfører naturligvis, at man nogle gange er nødt til at være meget direkte og ligefrem, hvis man vil have svar på sine spørgsmål. Selvfølgelig kan det virke provokerende, når jeg spørger ind til menneskerettigheder, forholdene i Tibet, og hvorfor Kina straffer lande som mødes med Dai Lama. Omvendt sker der ingen ting, hvis ikke man konfronterer regimer med deres holdninger.

Det er foruroligende, at Kina ikke respekterer den menneskerettighedskonvention, det selv har skrevet under på, at der er statscensur på samtlige medier og et totalt fravær af personlig og politisk frihed. Det er ikke kun problematisk fordi de ca. 1,4 milliarder kinesere eller en 1/6 af verdens befolkning ikke har nogle sikrede, individuelle rettigheder. Det er også dybt problematisk fordi Kina er en storspiller på den internationale scene, og som sådan kan være med til at styrke eller at underminere det gode arbejde Vesten gør for dannelse af demokrati og opbygning af samfund i særligt Mellemøsten og Afrika.

For nogle år siden under en rejse til Ghana med Udenrigsudvalget oplevede jeg, at Kinas ligegyldige indstilling til deres handelspartneres syn på demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Ganske kort fortalt har de i Ghana en vej, de kalder for ”danskervejen”. Denne vej ville de gerne have os til at hjælpe med at reparere. Vores hjælp i sådanne situationer er betinget af, at ghaneserne forpligter sig til at øge indsatsen for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption, fremme af demokrati osv. For at sætte tingene i perspektiv, fortalte et ghanesisk regeringsmedlem os, at den kinesiske regering netop havde tilbudt dem at bygge en motorvej fra den ene til den anden ende af landet – uden at kræve modydelser.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dette tilbud ikke var noget, kineserne var fremkommet med af godt hjerte. – Kina investerer ikke i noget, med mindre det er rentabelt for dem. De tænker 10-20 år frem.

Min pointe med denne anekdote er at understrege, hvor stor en betydning kinesernes ageren har, ikke blot i direkte forbindelse med Kina og kinesiske forhold, men også for vores arbejde for fremme af demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten og i de afrikanske lande.

Således kan det kun være af højeste prioritet, at vi udnytter det gensidige afhængighedsforhold Kina og EU imellem, til at fremme demokrati, menneskerettigheder samt personlig og politisk frihed i landet. For vi vil stå langt stærkere i alle internationale sammenhænge, hvis Kina kan blive en medspiller og ikke en modspiller.

62 kommentarer RSS

  1. Af Vågn Dog Op

    -

    Man kunne sige en masse om dette indlæg… Jeg vælger at lade være med det da det er bedre at vores såkaldte ledere få et par rap over fingrene så de lærer af erfaring, hvordan den Kinesiske ledelse tænker.

  2. Af Gott Mit Uns

    -

    http://us.macmillan.com/idealillusions

  3. Af Karl Wilders

    -

    @Anne Mette Frank

    Det er ikke problemet, at der kritiseres.

    Men det er vigtigt, hvordan vi kritiserer. Vil du, at kineserne overhovedet lytter til et lille land som Danmark, de i princippet kunne folde i skraldespanden, og helt holde op med at samhandle med, saa skal man goere det, saa det har en effekt og ikke saa det er ‘provokerende’.

    Min far laerte mig mange ting, jeg tog med paa min rejse i livet, en ting har dog altid staaet ud fra de andre, og specielt vaeret en hjaelp for min tid i Kina; – ‘fortael din idee til andre, saaledes at den til sidst bliver deres idee, og du vil faa din idee foert ud i livet’.

    Maaske Mr. Khader skulle oeve paa den, foer han naeste gang tager paa rejse til Kina.

  4. Af Gert Hansen

    -

    @ Anne Mette Frank.

    Jeg har ikke et problem med at Khader, eller andre, kritiserer Kina. Jeg har et problem med, at han ikke ved hvad han snakker om når det drejer sig om Kina.

    At man er dansk udenrigsordfører, i et hvilket som helst parti, betyder ikke nødvendigvis at man er kvalificeret til at fordømme andre befolkningers levevis.

    HRW kritiserer også Danmark, og i øvrigt giver jeg ikke meget for ikke-folkevalgte organisationer der omkostningsfrit kritiserer andre. Se blot på FNs menneskerettighedsorgan. Det styres af en samling korrupte diktatoriske lande – alligevel er der folk i Vesten, og speciel i Danmark, der nærmest religiøst ser på det som et orakel. At vi ikke har noget der er bedre, er ingen undskyldning.

    Men du har nok ret i, at jeg har en vis forståelse for hvad der foregår i Kina, grundet mine erfaringer fra Østen, sammenlignet med andre steder på kloden, og ikke mindst i Danmark, der nok har gjort mit udsyn mere nuanceret end man ellers ser fra visse sider her i landet.

  5. Af Karl Wilders

    -

    Japan nedsmelter disse dage, og som det ser ud nu vil stoerste delen af halvoeen blive ubebolig. Som vi alle ved, er Japan verdens naest stoerste oekonomi, og jeg foreslaar saaledes, at vi i Danmark hurtigst muligt signaliserer til veluddannede japaner og japanske virksomheder, at vi i Danmark er parate til at lukke dem ind. Det vil loese vores demografiske problemer, skabe ny vaekst og afholde dem fra at flytte til Kina og starte forfra der. Taenk japansk og ikke laengere muslimsk.

  6. Af Karl Wilders

    -

    Jeg mener, at have observeret en aendring i Tysklands udenrigspolitik. Prove me wrong, men jeg synes at have set en drejning de sidste 8 maander imod BRIC landene og specielt Kina.

    Det hele startede ved G20 moedet i Seoul, hvor tyskerne stillede sig paa Brazilien, Rusland og Kinas side, og var imod Obamas idee om at ‘taerske’ Kina for deres valuta kontrol system. Saa kom aftalen imellem Tyskland og Kina omkring at transferere teknologi landene imellem – well – mest fra Tyskland til Kina, saaledes at Kina giver tyskerne midler til at koebe mere amerikansk teknologi, der jo ikke er tilgaengeligt for Kina. Og idag afholdte tyskerne sig fra, sammen med BRIC landene, at stemme for en ‘no-fly-zone’ i Libyen……

    Det er jo ikke en hemmelighed, at tyskerne har staerk samhandel med alle BRIC landene, men plejer specielle gode relationer til Kina og Rusland.

    Saa er det bare mig, der er paa ‘dupperne’ her, eller tegner der sig et billed? 

  7. Af Gert Hansen

    -

    @ Karl Wilders:

    Du har muligvis ret. Tyskerne er jo, næsten så meget som kineserne, pragmatikere, modsat danskerne, der er idealister. Det er blot een af flere årsager til, at det økonomisk og handelsmæssigt går godt i Tyskland. Danskerne har jo en ubændig trang til at ville frelse verden, og det kunne også godt være tiltrængt, men noget sådant beskæftiger kinesere og tyskere sig ikke med.

    USA har, efter deres eget udsagn, et problem med Kinas valuta. Problemet for amerikanerne er blot, at med den enorme import de har fra Kina af forbrugsvarer, vil det medføre en stor inflation i USA hvis kursen på RMB sættes op i forhold til USA. (Det samme ville ske i Danmark hvis kursen går op over for EUR). Amerikanerne klarer det indtil videre ved at trykke flere USD, og det er der jo en vis grænse for, hvis inflationen stiger endnu mere. USA er i en temmelig dårlig situation.

  8. Af Gert Hansen

    -

    Jeg skulle måske lige tilføje, at amerikanerne er pragmatikere der udgiver sig for at være idealister.

  9. Af Karl Wilders

    -

    @Gert Hansen

    Jeg tager tyskernes ‘verhalten’ som et tegn paa, at de er fuldt ud er klar over at EU landene alle er ‘plat’ og derfor vender de Jer ryggen og sikre sig at Tyskland i det mindste har en fremtid.

    Og den vattede regulering omkring EURO’en kan tyskerne ogsaa vaere ligegyldig; – naar BRIC landenes samhandel med tyskerne er stoerre end samhandlen med andre EU lande, har tyskerne ikke brug for EURO’en mere og kan stille om til DMarken igen.

    Og lige nu ryger Japan paa roeven, og Kina overtager den tredie oekonomi i verden, hvilket er det bedste hvad kan ske for tyskerne – nul konkurrence fra Japan laengere paa biler og maskin-industri-byg etc.

    Det er simpelthen en floedeskums-situation for tysk-kinesisk samhandel, hvad der sker i Japan lige nu….

  10. Af Karl Wilders

    -

    @Gert Hansen

    ………og hvis ikke D-Marken kommer, tager tyskerne Euro’en for sig selv….

    Under alle omstaendigheder kan I alle glemme tyskerne, de koere deres eget loeb allerede…..I fatter blot ikke, hvad der foregaar…..

  11. Af Karl Wilders

    -

    @Gert Hansen

    ……hele EU er paa roeven, kun tyskerne, svenskerne og til dels franskmaendene klare sig OK (lad os glemme Polen – god vaekst, men stadigt et uland).

    De ‘idealistiske’ lande er doede Gert – nul chance! Den nye verdensorden under Kina er pragmatisk.

  12. Af Kim Lindberg

    -

    Naser fatter ikke en dyt af hvad der foregår i Kina….. De har brug for os ligeså meget som vi har brug for dem???? Til hvad?? .. Kina har ikke brug for USA eller europa …. Det os der har brug for dem. Uden deres billige produkter vil vores verden falde sammen dagen efter… Jeg fatter ikke hvornår folk begynder at se realiteten…. Selvfølgelig blocker Kina CNN og BBC når de kritiser Kina… Hvornår er det sidst CNN og BBC har rost Kina for noget som helst. Kina kan selv 86% af kinesiske befolkning er glade for deres regering. Hvad fanden er det så i klager over. Human right? Freedom og speech? Jeg tror mere det propaganda mod Kina pågrund af frygten…….

Skriv kommentar

Du skal være logget ind logget ind for at skrive en kommentar.