Duften af jasmin er nået Syrien

Af Naser Khader 40

Situationen i Syrien eskalerer time for time. De seneste beretninger fra øjenvidner i byen Daraa fortæller tv-stationerne Al-Jazerra og Al-Arabiya, at mere end 150 mennesker er blevet dræbt, og at mange andre er forsvundet. Tidligere på ugen fortalte øjenvidner, at syriske sikkerhedsstyrker havde skudt og dræbt seks personer ved en moske, herunder en læge, der i sidste øjeblik forsøgte at redde en såret mand. Andre øjenvidner fortæller, at sikkerhedsstyrkerne åbnede ild mod en sørgende menneskemængde ved en begravelse.  

Med andre ord, så er duften af jasmin nu også ankommet til Syrien. Tusinder af modige prodemokratiske demonstranter har i de seneste dage trodset det syriske sikkerhedspoliti ved at gå på gaden, og gøre krav på deres frihed. En frihed som Assad-familien fratog folket i 1971, dengang Hafiz Assad – faderen til den nuværende præsident Bashar Assad – overtog magten i landet (ved militærkup) og brutalt har holdt fast på lige siden.    

Regimet i Syrien, især den gamle garde, som for enhver pris vil fastholde status quo, er brutalt. Historien har tidligere vist, at det syriske regime, ikke viger tilbage for at slå hårdt ned på potentielle oprør. I februar 1982 bombarderede den syriske hær byen Hama og kvælte et oprør. Byen blev jævnet med jorden og op imod 40.000 mennesker blev slået ihjel, fordi de ikke ønskede at indordne sig efter Hafiz Assads baath-regime.  (Baath-ideologien, som også var Sadam Hsseins ideologi, er en sammenblanding af socialisme og fascisme krydret med pan-arabisme. Grundlagt i 1930erne af en kristen syrer ved navn Michel Aflak 1910-1989). 

Massakren i 1982 på byen Hama kan – efter min mening – være en del af forklaring på, hvorfor Syrien har været så roligt siden frihedsbølgen skyllede ind over Mellemøsten og Nordafrika for tre måneder siden. Befolkningen i Syrien har – meget forståeligt – frygtet det syriske regimes brutalitet og hensynsløshed. De har frygtet et blodbad. 

Men nu ser det ud til, at mindet om massakren i 1982 alligevel ikke fylder nok i den nye generations bevidsthed til at holde dem i ave. Uroen i byen Daraa startede efter, at sikkerhedspolitiet havde tilbageholdt unge syriske drenge, den mindste 10 år, som var i færd med at male prodemokratisk graffiti forskellige steder i byen.  De er stadig fængslet! 

Endnu mere rørende er det faktum, at det er kvinderne, der går forrest i protesterne og kampen for at skabe et fremtidigt syrisk samfund baseret på frihed og demokrati. Det er kvinderne i Syrien der har råbt højst om frihed og demokrati i de seneste dage. Regimet har dog svaret hårdt igen, ved bl.a. at tilbageholde flere prominente kvindelige menneskerettigheds – og ligestillingsforkæmpere som Suhair Al-Atassi, Nereven Ossi og Ola Kayali. For to dage siden blev den yngste datter af den drusiske nationalhelt Sultan Bacha al-Atrash (d. 1982) – som bl.a. kæmpede imod osmannerne i 1925-1927 – tilbageholdt. Det gjorde hun straks efter at have optrådt på BBC, hvor hun bl.a. fordømte det syriske regimes brug af vold mod sin egen befolkning. Mountaha Bacha al-Atrash – som datteren hedder – er leder af en menneskerettighedsorganisation i Syrien.  

Bashar Assad har allerede begået flere store fejltagelser i den seneste uges tid. Udover brugen af vold mod sine egne landsmænd i byen Daraa og tilbageholdelsen af den populære drusiske menneskerettighedsforkæmper Mountaha, så har han også tilbageholdt en indflydelsesrig stammeleder. Stammelederen al-Nojrous er en respekteret skikkelse i Syrien og medlem af det syriske parlament. Tilbageholdelsen har allerede opildnet stammesamfundet i Syrien. 

Turen er nu kommet til Syrien, det land hvor den første panarabiske bevægelse havde sin fødsel. Det var her, i Syrien, at de første formuleringer af de arabiske ideologier havde deres oprindelse. Det var her, at araberne fandt ud af at de var arabere.  

Men det var faktisk også her, at de første prodemokratiske kræfter i Mellemøsten gav lyd fra sig. Det skete tilbage i 2000 efter Hafiz Assads død. Perioden var kendetegnet ved en intens politisk og samfundsmæssig debat omkring Syriens fremtid. Syriske intellektuelle ønskede bl.a. en total afskaffelse af undtagelsestilstanden i landet, løsladelsen af politiske fanger, og retten til at stifte partier og civilsamfundsorganisationer. Sønnen – den nyudnævnte præsident – Bashar Assad lovede reformer, men der skete aldrig det store. I 2001 tog den nye præsident en række repressive foranstaltninger for at sætte en stopper for det man senere hen, døbte som ”Damaskus foråret”. Det lykkedes ham. Men i dag står han over for sit livs største udfordring.  

Og spørgsmålet er, om den nye folkelige panarabiske frihedsbølge som blev udløst i Tunis, kan stoppes? Det tror jeg ikke. Folket i Mellemøsten og Nordafrika ønsker frihed og demokrati. De vil ikke længere finde sig i undertrykkelse, korruption, nepotisme, arbejdsløshed, fattigdom, mediecensur, tortur, ekstremisme og diktatur! 

Timerne efter fredagsbønnen (i dag fredag) bliver meget afgørende for det syriske regimes fremtid. Jeg venter med tilbageholdt åndedrag og håber, det er nu, at demokratiet også får rodfæstet sig i Syrien. Det har syrerne fortjent!

40 kommentarer RSS

  1. Af Erik Petersen

    -

    Jeg syntes der er godt at vi i vesten endelig kan høre folks råb om frihed og demokrati i mellemøsten i stedet for at vi altid skal høre gale diktators og imamers dunner torden imod os i vesten, for sandhenden er jo at det er alt for ofte gale politikere, diktatore og gale præster og imamer som der holder os almindelige mennesker som gidsler og skaber fjendebilleder imellem os.

    @ Naser Khader da du jo er født i Syrien så må du jo nok have en rigtig stor glædes følelse inde i det hjerte nu, men den glædes følelse er du ikke ene om at have her i landet for jeg deler din glæde og forhåbninger om at det syriske folk endelig kan blive frit igen lige som jeg deler glæden ved hvert et folkeslag som der bliver frit her på vores jord, for hvis menneskeheden ikke bliver frit så får vi heller aldrig en bedre verden for os alle at leve i, så lige nu krydser jeg både fingere,tær og tænder for alle de friheds elskende folk verden over.

  2. Af Erik Petersen

    -

    Det her jeg nu vil skrive er jo nok lidt off tropic, men jeg syntes faktisk at du Naser Khader har gjordt et rigtigt stort arbejde for integrationen her i landet, for du som der er født i et andet land og senere i dit liv er kommet til Danmark har formået at komme i vores folketing og endda blive en del af vores regering og derved bevist at påtros af man ikke er født her i landet så kan man skam godt blive en stærk del af vores lands folkestyre og få stor indflydelse.

    Det er også derfor jeg vil give dig min helt egen personlige integrations-pris som består af et stort venligt klap på skuldren og et stort tak lige fra hjertet.

  3. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Når vi nu endelig skal til at botanisere, hvad er så egentlig den mest karakteriske duft i Syrien, som kunne lægge navn til deres revolution? Mynte måske? Navnet “Hibiscus-revolutionen” slog jo ikke rigtigt an for den egyptiske revolution. Ældre, piberygende herrer vil selvfølgelig straks forbinde navnet Syrien med velduften af sort latakia-tobak, men den går jo nok ikke i vore tobaksforskrækkede dage.

    http://en.wikipedia.org/wiki/File:Mint_lemonade.jpg

    http://www.tobaccospecialists.co.uk/images/tn-latakia.jpg

  4. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Jasmine Habibi.

    Jimmi
    var en dhimmi,
    som medvirkede
    i en krimi,
    da han datede
    frøken Habibi.

    Æresdrab og skam
    gjorde
    de ville ha’ ram,
    på Habibis
    hanekam,
    og broderen
    var rigtig klam.

    Men da Jasmine Habibi,
    mødte den stærke Pippi,
    og en rigtig skæv hippie,
    blev hun helt vittig,
    og gjorde familien mere vanvittig.

    Til sidst rejste Habibi væk,
    sammen med Jimmi,
    der var kæk,
    og forelskede sig
    i ét væk.

    De skrev kærlighedsbreve
    med blæk,
    fik børn,
    og også nogle smæk,
    men livet gav dem
    i pose og sæk.

    http://www.kurzweilstories.com/Danske_Digte.pdf

  5. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Ikke nok med at præsident Assad kan mærke jasmin duften i Syrien, så kan Assads næse også lugte krudtet af NATO styrkens Tomahawk missiler, som er på en opgave i nabolaget.

    Måske derfor at Syriens regering i går hurtigt meldte ud, at man vil betale de offentligt ansatte mere i løn og få flere i arbejde.

    Hvis Assads brutale regime vælter, så er alle diktatorer i Arabien i fare, og presset på Teheran vil øges. Det ikke-arabiske, shia-muslimske Iran, er det sidste og mest brutale af dem alle, som vil vælte inden for de næste to år.

    Det hander om at bryde den psykologiske frygt-barriere, hvor folket ikke mere frygter regimets brutalitet, mord og tortur.

  6. Af John Ulrich Poulsen

    -

    “First we take Damascus then we take Riyadh” 🙂

    Verdenssamfundet med sin nyvundne selvtillid – inklusive russerne og kineserne – må jo snart til at gøre op med sig selv, om kvinders rettigheder virkelig er noget, der er værd at kæmpe for.

    http://www.newsrealblog.com/wp-content/uploads/2010/06/Niqab.jpg

    Sådan en “niqab” får mig altså altid til med rædsel at mindes en fransk krimiserie i fire afsnit “Belphegor”, som fjernsynet sendte tilbage i min barndom i 1965. Den lagde gaderne øde fire lørdage i træk, og børnene sov uroligt i dagevis:

    http://www.youtube.com/watch?v=aqD6RBu2q8E&feature=related

  7. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Det var hr Anders Fogh Rasmussens krig mod smagsdommere og ekspertise, der blev startskuddet for Danmarks styring i mere facistisk retning på alle områder, også på kulturområdet.

    Det er skæbnens ironi, at denne mand, som gjorde Danmark mere facistisk, nu deltager i frihedskampen i Arabien, og deltager i jasmin-revolutionen og kæmper for andres frihed.

  8. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Kære hr Naser Khader.

    Det er ikke kun kvinderne som er undertrykt i Arabien.

    Mændene kæmper også deres frihedskamp.

    Derfor har jeg givet dette digt titlen “Jasmine Habibi”, som symboliserer mændenes jasmin-revolution frihedskamp.

    Kvindens frihedskamp symboliseres ved “den stærke Pippi”.

    Facistiske regimer styres via frygt, og derfor hader de “en skæv hippie”, som gør situationen mere vittig, men gør frygtens mænd mere vanvittig.

    I “Jasmine Habibi” ser vi to frihedskampe, kvindernes frihedskamp (Pippi), og mændenes frihedskamp (Jasmine-revolution).

    Iøvrigt betyder habibi “min elskede” (my beloved), som refererer til førken Jasmine Habibi, på det individuelle plan, men der er også en reference til jasmin-revolutionen, på det kollektive plan:

    “My beloved Jasmine-revolution.”

    Med venlig hilsen
    Bejamin Kurzweil

  9. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Naser.

    Det er utroligt rart, at høre dig gentage gang på gang, at nu er FRIHEDEN kommen til Mellemøsten.
    GID DET VAR RIGTIGT OG SANDFÆRDIGT, men DET er ØNSKETÆNKNING, desværre for os alle i verden.
    Kære Naser, du er bare IKKE helt helt ÆRLIG , hverken overfor dig selv eller overfor os vestlændinge( kristelige + Jødiske ) desværre.
    Fordi du ved udemærket GODT, at der ingen SAND FRIHED bliver i Mellemøsten, så længe mændene ( og du selv ) har UNDERKASTET sig Islams lære, og IKKE fravælger den lære for altid.
    UNDERKASTELSE er UVÆRDIGT, og har intet med SAND FRIHED til, at kunne og turde tænke og handle selv ( udenom Patriakatet og Klanens magt , som Islams lære jo hylder / holder højt i hævd )båe i liv og i død.
    Alene denne vanvittige STRAFFENDE ISLAMISKE GUDDOM som siger, at vi dræber dig, hvis du fornægter Allah og Hans Profet ( som værende den eneste sande Guddom i verden ).
    Det er jo desværre en LODRET LØGN, som er så ALT ØDELÆGGENDE for GODE SUNDE RELATIONER imellem Vestens og Mellemøstens befolkning.
    De vil aldrig nogen sind kunne forenes i længere tid af gange, på grund af ISLAMS SYGE LÆRE om os her i Vesten ( vi er URENE- UGUDELIGE og kvinderne er luddere hele bundtet, ikke sandt Naser ).
    UTROLIGT, at du IKKE har dine ÅNDELIGE ØJNE så meget åben, at du KAN INDSEE DETTE, og så indrømme, at det er, som at VILLE forene LYS og MØRKE.
    DE 2 religioner vil aldrig kunne leve sammen i fred og fordragelighed, og ISLAM vil IKKE FRED, da det er ” En kriger religion, der eLSKER krig / død over sine fjender “.Derfor bliver der heller aldrig FRED i Israel, det vil Islam ikke tillade for enhver pris, vel Naser ? Det ved du jo godt , ikke sandt. Israel er LAKMUSPRØVEN på freden i verden og det er FRA ISLAM volden og hævnen først kommer, og Israel SKAL jo overleve som Nation ( eller skal den eneste demokratiske nation i Mellemøsten overleve ved fred , nej siger Islam, alle Jøder SKAL DØ, og dernæst alle kristne i verden, uden undtagelser.
    Islam KAN IKKE tænke i fred og i demokrati, ligegyldigt hvor meget du gerne selv vil tro det, det er komplet umuligt. K.Iskov.

  10. Af Anne Mette Frank

    -

    Kirsten Iskov,

    hvis man ikke kan forene det at være muslim med ægte demokratisk sindelag og ønsket om, at leve i fred og fordragelighed med mennesker man ikke nødvendigvis deler tro med, hvordan bærer Naser Khader sig så ad med at forene de størrelser på forbilledlig vis?

    Endda mere hårdnakket og med mere på spil end så mange (kristne) danskere?

    Tro og religion er hvad den enkelte gør det til, hverken mere eller mindre.

    Apropos dit: “( vi er URENE- UGUDELIGE og kvinderne er luddere hele bundtet, ikke sandt Naser ).” – tal for dig selv, Kirsten Iskov.

    Hvis du mener, at dine holdninger skulle være kulminationen på kristen åbenhed og tolerance overfor dine medmennesker, så tror jeg, at det er dig der skal åbne øjnene.

  11. Af Jesper H

    -

    Forbilledlig vis – en påstand med modifikationer!

    ——————————————-

    hvorfor må Khader i døgndrift have sikkerhedsvagter -?

    jeg tror næppe det er danskerne der vil Khader – noget ondt.

  12. Af Anne Mette Frank

    -

    Jesper H,

    at dømme efter kommentarer på denne blog, der ofte bruges om afsæt til at lufte sin indre svindehund, så ville det ikke undre mig hvis der var danskere (ikke-muslimer) iblandt.

  13. Af Anne Mette Frank

    -

    *svinehund, skulle der stå 🙂

  14. Af Per Rungholm

    -

    Det hedder altså kvalte i stedet for kvælte. Men hip-hurrah for folkets oprør med ønsket om frihed til at leve – i frihed. Despoterne er på hælene. Havd der skal tage over er et åbent spørgsmål. Der er om ikke lang vej så et stykke vej. Måtte vi stå bi og hjælpe det, vi kan – med eller uden jetjagere og andet isenkram

  15. Af Johannes Emil

    -

    Lene Espersen, som udenrigsminister for samtlige partier, nævnte i aftes hos Anders Lund Madsen, at bevægelsen i mellemøsten trak klare tråde til Berlinmurens fald. Der er uden tvivl sammenligninger der kunne forbindes så.

    Det er en form for pirrende spænding. Demokratiet der sætter sig igennem igen. Væsentligt er det, at betænke, at disse lande ikke forlader én ideologi overfor en anden, som vi så mellem Vest og Øst.

    Det bliver interessant at følge hvordan udtrykket, demokratisk så, vil blive forstået i Vest. Det er en dialog med en folkeregion, der har forståelse for tidslighed. Der er en anerkendelse, vi er nødt til at vise disse Folk, for at folk kan holde om demokratiet.
    Der har været en behandling af mellemøsten der kræver visse indrømmelser og vigtigheden af at huske. Huske hvad krav det er vi stiller til overbevisningens grund (demokratiet). Hvad det er vi ønsker med demokratiet. Hvad demokratisk førelse bør indebære.

    De forventninger man må have til, hvad vi folkestyrer forenes i. Det at være i dialog.
    Lene Espersen, betonede at vi var i krig. Lad ikke håbe, at det skal være en vedværende form for undtagelsestilstand. Vi bør overveje hvordan vi som et folk vil imødegå folkene på de andre sider. Det være sig i demokratiske dialog. Vores sprogbrug i vesten, demokratisk, bør undergå en transformation. Vi er nødt til at erkende og huske vigtige spil.
    Spil som vores regeringer har puttet i deres sted eller afholdt derfra – via demokratiet.

    Vi særligt nødt til at bidrage til en anden forståelse end fanatisme. Den frie stemme er videre og vigtigere. Hvorledes vi forholder os til Palæstina 1967, synes vigtig, for at udvise et blik for den Anden. Det er infantilt at tro de har mistet en demokratisk hukommelse. Det ville være rart at få belyst sådanne sider på en velovervejet måde.

  16. Af Asger Trier Engberg

    -

    Ja og vi vil gerne hjælpe 🙂

  17. Af Knud Madsen

    -

    Desværre bliver I der tror på demokrati i Syrien skuffede.
    Det er 20-40 år for tidligt, men jeg hæfter mig ved Nasers beskrivelse af kvindernes rolle i det Syriske “oprør”. Det svarer nøje til mind “analyse” som jeg skrev i Nich Archers blog:

    Jeg er dybt uenig i, at det var klogt at blande sig ind i borgerkrigen i Libyen.
    Muhamedanerne har denne ulyksalige trang til at slagte løs på hinanden, og tro mig, hvis oprørerne får overtaget, vil slagteriet blot gå ud over de gadaffitro.
    Om det er den ene slags muhamedaner eller den anden, gør vel ikke den store forskel?
    Det er desværre utopi at tro, at muhamedanere vil det, vi forstår ved demokrati og frihedsrettigheder.
    De kan kun ledes af en stærk despot, der styrer med vold og frygt. Demokrati vil blive betragtet som svaghed, og en svag eller gammel leder skal iflg. naturens orden væltes og en ny indsættes, som man så i en periode kan hylde og underkaste sig.
    Se blot på de, der som angiveligt flygtninge her i landet, som det første ønsker af omgøre vore lande til en del af Muhamedanien med Sharia, vold og slagsmål af alle lede slags. De finder vore demokratiske regler latterlige, selv om de angiveligt er “flygtet” fra undertrykkelse og vold. Dog er de glade for vort demokrati, alene som et redskab til at kunne får flertal og dermed magten over os.
    Og det burde ikke komme bag på nogen, iflg Koranens tekst.
    Vi må erkende, at vi på ingen måde kan sætte os ind i deres tankegang og kultur, hvorfor vi altid skal lade dem være i fred med deres sære sysler, herunder interne nedslagtninger. Husk på, at de kommer op til 72 liderlige jomfruer, når de er slagtet. (Hvad kinderne får ud af det, melder historien mærkeligt nok ikke noget om!! )

    Om 20-40 år når Internettet har virket med alle dets oplysninger om vestlig levevis, vil yngre kvinder gøre deres stille oprør, som kvinder nu engang kan.
    Når de oplever, hvorledes kvinder i den frie verden lever og agerer, vil de ikke i længden lade sig tyrannisere af analfabetiske middelaldermænd.

    Det kan Vesten slet ikke hamle op imod. Al vores magtanvendelse, vil blot blive taget som en kærkommen chance for at give den i rollen som ofre, så de dermed stadig har deres fælles fjende, nemlig Vesten/kristendommen.

    Derimod synes jeg det er meget vigtigt at spekulere over NATO’s fremtid som vores fælles værn mod i dag, muhamedanismen.
    Efter at have oplevet den dybt pinlige splittelse i NATO, er jeg i meget stærk tvivl om værdien af NATO.
    Hvad betyder Tyrkiets medlemsskab af NATO, den dag vi står over for en aggression fra et land fra Muhamedanien rettet mod os?????????????

    MEN ingen regel uden undtagelser, og her må Naser så være undtagelsen fra reglen, tror selv jeg på!

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Iskov. Det er kun fundamentalistiske muslimer, der mener, at koranen guds oforfalskede ord, og moderne forskning, som fundamentalisterne ikke kan ignorere, hvis de vil bevare blot et minimum af respekt beviser dette.

    Naser Khader, der så vidt jeg har forstået er yderst korankyndig er f.eks. helhjertet demokrat.

    Der er ingen tvivl om, at vore dages koran er et historisk værk, som er forfattet af teologer, og som er ændret gennem historien.

    Alene derfor er det meningsløst, at muslimske fundamentalisters principielle mål er, at fortolke koranen, nøjagtigt som teologerne fortolkede bogen for fjorten hundrede år siden, og at lade samfund regeres efter disse præmiddelalderlige lovregler, som er nedskrevet efter hukommelsen af teologer lang tid efter Muhammeds død, og redigeret siden da.

    Verdens ældste koraner, der blev fundet i Yemen, afviger fra de ældste koraner, som er anerkendt af retslærde, muslimske teologer:

    Fra Wikipedias artikel om de yemenitiske koraner:

    “Carbon-14 tests date some of the parchments to 645-690 AD.[3]”

    “In 1999, Toby Lester, the executive editor of the website of The Atlantic Monthly reported on Puin’s discoveries: “Some of the parchment pages (de yeminitiske koraner) in the Yemeni hoard seemed to date back to the seventh and eighth centuries A.D., or Islam’s first two centuries—they were fragments, in other words, of perhaps the oldest Korans in existence.

    What’s more, some of these fragments revealed small but intriguing aberrations from the standard Koranic text. Such aberrations, though not surprising to textual historians, are troublingly at odds with the orthodox Muslim belief that the Koran as it has reached us today is quite simply the perfect, timeless, and unchanging Word of God.”

    Khomeinis dødsdom over Rushdie skyldtes blandt andet, at Rushdie i sit mesterværk De sataniske vers gjorde opmærksom på, at koranen ikke er en uredigeret, korrekt gengivelse af Muhammeds åbenbaringer.

    “Satanic Verses is an expression coined by the historian Sir William Muir in reference to the inclusion in the Qur’an of a small number of apparently pagan verses said to have been uttered by the Islamic prophet Muhammad.”

  19. Af Ole Sørensen

    -

    Hej Alle
    Det er godt nok utroligt hvad Dansk folkeparti har fået puttet ind under huden på jer.
    Spar sammen og rejs ud i verden og mød muslimerer, de vil da også leve et liv i fred og ro sammen mad andre religioner.
    Men der er hele tiden et eller anden ekstremt paphoved der udnytter fattigdom til at få sine ekstreme budskaber igennem.
    Ja der er problemer med muslimer i Thailand, men kun nede ved Malaysia, hvor der er ekstrem fattigdom
    Det Thaierne kalder syd Thailand starter faktisk på linie med Phuket og Koh samui der hvor i måske har været. tag en bus ind i hovedlandet væk fra turisterne og mød søde og venlige muslimer der fisker har rejefarme og ellers lever et godt liv.
    Hvis det er for langt væk for jer så tag en taxi 10 min syd for Phuket lufthavn, den første strand bor der mange muslimer, der er ikke den store turisme for alkohol serveres ikke men den bedste friskpresset juice.
    Sådan kunne jeg blive ved og tage land for land i sydøst asien.
    Men det bliver nok for kompliceret for jer, men en opfordring, tag ud og oplev det.
    Jeg har sagt det før på div. blogge. Vi der rejser i verden er meget mere ydmye over for andre mennesker og meninger.
    Det er nok derfor at Nasar er blevet et internationalt menneske, stort Nasar.

    venlig hilsen Ole

  20. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Ole Sørensen. Er du ikke lidt vel fordomsfuld?

    Det er ikke Dansk Folkeparti, der har “bildt mig ind”, at fundamentalistiske muslimer går ind for en bogstavtro fortolkning af koranen, fordi fundamentalistiske teologer bilder dem ind, at koranen ikke er et historisk værk, og ikke er blevet redigeret gennem historien.

    Det er heller ikke DF, der har “bildt mig ind”, at der er fundet koranfragmenter i Yemen, der er ældre, ned de ældste anerkendte udgaver af koranen.

    Jeg gætter også på, at det ikke var DF, der “bildte Rushdie ind”, at muslimske teologer hævder, at tidlige muslimske teologer slettede vers fra koranen, fordi de mente at de var af satan…

  21. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    Jeg gætter også på, at det ikke var DF, der “bildte Rushdie ind”, at muslimske teologer hævder, at tidlige muslimske teologer slettede vers fra koranen, fordi de mente, at versene var inspireret af satan…

  22. Af Ole Sørensen

    -

    @Jakob Schmidt-Rasmussen
    Hej Jacob
    Du har da fuldstændig ret i at det er helt galt med den måde koranen bliver tolket mange steder i verden.
    men det er udelukkende på grund af fattigdom og vrede diktatorer at koranen bliver fremstillet som den gør.
    Vi har jo også ekstreme kristne som tolker biblen på den ene og den anden måde.
    Hvad angår DF har de jo en poente, og det er at de regeringer der har siddet siden vi fik indvandre fra lande med andre grundværdier end vores, ikke har gjort en hulende fis for at fortælle disse mennesker hvordan vi ønsker de skal opføre sig, og hvis de ikke kan leve med det så må de prøve et andet sted i verden.
    Jeg vil opfordre dig til at se den video jeg har sendt et link til, det siger meget om hvordan den arabiske verden ser sig selv.

    Venlig hilsen Ole

  23. Af jorgen petersen

    -

    Danmark er medlem af et verdenssamfund, EU, WHO, WW+, FN m.fl. og har således forpligtet sig i henhold til disses konventioner og regler. Det er beslutninger, som er truffet ved demokratiske valg. “Vely good”, for det er de fleste enige i. Man forpligter dig samtidig nærmest edssvoren til at forholde dig til alskens og alverdens problematikker/dillemaer.
    Det er her kæden ryger af! Vi sidder i Danmark, men blogges ustandselig fra forskellige foraer, som overvældende byder os at forholde os til at diskutere/konkludere problematikker i den mellemøstlige sfære.
    Naser, jeg ser dig som en vellidt og retskaffen politiker. Og du har gjort det godt. Men gider du ikke godt rette din fokus på hjemlige problemer, når du blogger. Danmark har brug for det og ikke al den “indsovsning” i fjerne anliggender.

  24. Af sar sar

    -

    Kære Naser Khader, eller muhamedansk ordfører i Danmark. .
    Kan du fortale os hvornår takket være jasmin duft alle muhamedaner forsvinder fra ikke mindst af Danmark men fra hele Europa. Når jeg siger alle muhamedaner, så mener jeg at du samt Øurasi og andre muhamedaner, som har takket være naivitet af danskere, allerede infiltreret dansk politiske spektrum også skal forsvinder her fra i en fart. I må kæmpe deres kampe om Nordafrika også om Syrien og ikke sidder her på deres fede muhamedanske røve og spille kloge. . .

  25. Af Claus Sønderkøge

    -

    Det er desværre utopi at tro, at muhamedanere vil det, vi forstår ved demokrati og frihedsrettigheder.
    Skrevet af Knud Madsen, 26. marts 2011 kl. 08:18

    Helt sikkert – det ved vi nemlig ikke engang selv.

    Hvis det er hvad der prædikeres fra Dansk Folkepartis Søren Espersen, så ligger det ikke så langt fra despoternes forestillinger. Svært at forstå hvorledes de folk er i stand til at skrive under på Grundloven.

    Den katolske kirke har altid haft et betændt forhold til selvbestemmelse. Så man skal ikke blive forundret over at den tyske katolske kirke i dag bakker om den tyske regerings forargelige position.

    Det demokrati Silvio Berlusconi lever i ville de fleste danskere vist også betakke sig for.

  26. Af Anne Mette Frank

    -

    sar sar,

    tak fordi du hæver debatniveauet til uanede højder.

    Hvorfor kommenterer du anonymt? Er du ikke stolt over at demonstrere en indsigt så dyb i dit indlæg?

  27. Af jorgen petersen

    -

    På trods af alle spydigheder – den eneste årsag til Danmark/Vesten er i Mellemøsten – små huller med olie. At forholde sig til muslimsk/arabisk tankegang er jo en ren dødssejler. Så tag dog at afgøre det indbyrdes – slå hinanden ihjel og “fuck” væk fra vores verden. Et fromt håb at de bare holder sig langt væk!

  28. Af Nanna G

    -

    Lene Espersen nævner gang på gang, at hun synes det der sker i Mellemøsten minder om Murens Fald. I så fald synes jeg hun burde trække militæret ud, for Muren faldt jo netop fredeligt.

    Make peace – not war!

  29. Af Anders Nony Mouseberg

    -

    Demokrati betyder også at flertallet bestemmer. Hvis tusinder af mennesker vil noget, og kun to ikke vil, så får de tusind oftest ret.

    Som udgangspunkt kan man ikke gribe ind udefra. Vi kan ikke give folk frihed, den skal de tage selv. Mange arabiske lande har brug for ‘Frihed under ansvar’ og ikke ‘loyalitet eller døden.’ Det er de unge, uddannede og IT-kyndige der forstår, at deres lande er på spanden. Nu vil de have andre, yngre, bedre uddannede på tinge.

    I nogle mindre lande er processen voldelig. Frekvensen af vold er dikteret af lokale forhold og traditioner. At folk dør er godt for processen. Den muslimske martyr-tradition bliver moderniseret og det er ikke længere kriminelle bander der har eneret på fænomenet.

    En ung mand brænder sig selv ihjel. Angiveligt fordi han ikke må leve af at sælge frugt længere. Frustrationen udløses og bølgen af “righteous indignation” skyller Tunesien og Egyptens politiske ledere bort hurtigere end du kan sige ‘Valgurne.’

    Jeg læser de objektive signaler og data som bevis på at nordafrikansk folkestyre er en realitet. Borgerskabet i disse lande skal igennem en lang process. Lovgivningen trænger til en modernisering og i nogle lande skal man først til at gen-lære at debattere. Det bliver måske så dyrt som Tysklands genforening, og så smertefuldt som en jomfufødsel, men alternativet er en termonuklear verdenskrig startet af en ny generation af verdensledere.

    /TLDR: Håb om forandring er ikke forandring. Hvis du virkelig vil, så tag afsted og gør en forskel. Se her hvordan man kunne gøre – http://stiften.dk/aarhus/fra-tahrirpladsen-til-aarhus

  30. Af Hans V. Madsen

    -

    Tak for godt indlæg Naser. Kan vi ikke benytte lejligheden til at droppe toldbarrierne for de nordafrikanske lande – eller for hele afrika nu vi er igang, sådan at vi kan være med til at skabe vækst og håb for fremtiden i regionen og på den måde understøtte processen?

  31. Af Søren Søndergaard

    -

    Hvornår rejser du tilbage til dit hjemland Naser? Er det ikke det du har ventet på i alt den tid du har boet i DK? At vende tilbage og hjølpe andre med at forstå demokratiet?

  32. Af georg christensen

    -

    Hej “Naser Khader”, som Dansker, det ønskes jo gerne at høres, og bevises som.

    Dengang var jeg imod dig, kun for de falske fakturaer,(et par provokationer), og de er idag fuldstændig betydningsløse.

    Dit folk det “Syriske”, det mellemøstlige, det virkelige “ARABISKE” folk, vil jeg gerne være med til at gøre til en virkelighed i en “globaliseret verden”.

    Også i min den “Danske” globaliserede verden. Vi skal bare være ærlige overfor hinanden, og alt, kommer af sig selv.

    Kæmp som en Dansker, også i en “globaliseret” verden, kæmp for det enkelte “individs” frihed, friheden til selv at bestemme, ( en eller anden form for “demokrati”), hjælp, har vi pligt til at give. Deres “demokrati model”, må de selv bestemme.

    NB: Jeg mærker også “duften” af Jasmin, og jeg nyder den i fulde drag. Hilsen fra et medlem af “ENHEDSLISTEN”.

  33. Af georg christensen

    -

    Duften af “Jasmin”, er dejlig, problemet, er bare, at den indeholder så mange “lig” på bagen.

    Vestens magtbegærd, har du nu forhåbentlig set værdiløsheden af.

    Det er bare lidt trist, at Syrerne ikke havde tid til at vente lidt længere.

    Vesten er i fuld gang, med at ændre sig, men har desværre lidt svært ved at følge med.

  34. Af jorgen petersen

    -

    Utroligt at nogen mærker duften af jasmin i det oplæg – med den historie lugter det ganske rigtigt snarere af lighus.

  35. Af Helge Nørager

    -

    Nu er blog på 3 dag, og Håber Hr. Khader, følger med i mellemøsten.
    Udover at duften af jasmin ofte blandes af blod.
    Hvornår skal FN gribe militært ind i Syrien. ?
    Hvor mange skal dø, før det er ret…..
    Er de fredelige al queda, demonstranter undertrykt. ?
    Hvornår skal vi som med, angreb på Libyen, støtte Al Queda, og Osama Bin Laden. ?
    Dem vesten har ofret vores hjerte blod for at bekæmpe. ?????????????????????????

  36. Af Helge Nørager

    -

    Stanken af blod,
    Hvem ved havd som sker med Regeringstro mennesker i Bengazhi.
    Dødspatruljer, husere.
    Ransagninger hus til hus efter regeringstro.
    Henrettelser, uden rettergang.

    Det Hr. Khaders løsning.

    Og igen, han vil sige det troede jeg ikke, det vidste jeg ikke osv… Løgn

    Han ved hvad som sker, han ved som en syere tænker,
    og Hr.Khader.

    Har muligvis personlige hangs, sooo be ittt.

    Med lad ikke Dansk udenrigspolitik, bestemmes af en vred Syrere, som hader hans nabo.

  37. Af David K

    -

    Hej Naser. Godt at se du er kommet til ære og værdighed igen. For en gang skyld har et dansk parti en udenrigsordfører der rent faktisk ved hvad han (eller hun) taler om.

    Det har været en fornøjelse at se dig på TV2 News, den med Assad-familien og tyske korsfarere havde jeg godt nok aldrig hørt om før 🙂

    Men, for der er naturligvis et men, gør du ikke samme fejl som andre, ved at projicere en hel masse tankegods over på samtlige “frihedsbevægelser”? Folk i Syrien tænker vel anderledes end folk i Egypten, og de demonstrerer temmelig sikkert af forskellige årsager. Jeg vil vove den påstand, at det i 9 ud af 10 tilfælde ikke handler om “demokrati”. Det handæer om træthed ift nogle aldrende regimer, og om priserne på brød og hvorfor man ikke kan få et arbejde. For den enkelte. I andre tilfælde er det religion, som i Libyen eller Bahrain. Jeg anerkender fuldt ud “jasminrevolutionerne” i Tunesien og Egypten, men det er jo ikke lig med, at det er samme motivation der ligger bag i alle andre lande. Danskere, nordmænd og svenskere er heller ikke ens, og agerer ud fra de samme motiver. Der er enorm forskel på DF og Sverigesdemokraterna, til eksempel.

  38. Af Helge Nørager

    -

    Tjaa forsøgte det umulige, at benægte rimeligheden i en Humanitær krigsindsats. ( Selv modsigende ).
    På Al Jazeera live blog, 300 hademail på kort tid, få saglige.
    Tak til alle dem som, jeg måtte have formærmet, for ikke at sende hademails til mig personligt.
    Vil finde en anden tone.

    Forstår at jeg kan træde på andre menneskers følelser. Og beklager.

    Men den entense had som udsendes på Al Jazeera er nok en del al vores virkelighed idag.

    Har rigget et par honey pots op.

    Men debat tone i DK, er meget høflig, eller læs USAtoday. FOXnews, eller Al Jazeera.

    Og ellers hvornår NATO indsats i Syrien. ?

  39. Af georg christensen

    -

    Lige “NU”, er tiden, hvor Jasmin duften, er i luften,tiden, hvor alle, med “demokratiske” indstillinger, bør være med, på førstepladsen, om “revolutionen lykkedes, ved vi først, når den er gennemført, og “demokratiet” begynder at udvikle sig.

    Alle verdens “demokrater”, bør være med og støtte dem,
    Disse “slaver”, bør vi hjælpe, til at komme ud af “diktaturet´s (slavehandlerens) hænder.

    Alle verdens “demokrater”, uanset “alt”, har pligt til at hjælpe dem.

    Hvad “de” vil, med “det”, som de vil kalde deres demokrati, er ligegyltigt, hovedsagen er, at alle må være med.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind logget ind for at skrive en kommentar.