3. Rejsebrev – krigen om de sociale medier

Af Naser Khader 4

I Barzeh mødte jeg en ung computernørd. Det var ham, der stod for den samlede koordinering af demonstrationer byerne imellem i Damaskus omegn. Denne koordinering forgår både personligt, hvor han tager rundt på gaden og mødes med folk, og via de sociale medier.

Internettet og adgangen til Facebook, Twitter, YouTube og lignende kanaler er kun åbent nogle få timer om ugen. Oppositionsgrupperne får derfor støtte fra bl.a. egyptiske og tyrkiske computereksperter til at omgå regimets strenge kontrol. Det er selvfølgelig ikke noget, de kan omgå fra en lille hjemmecomputer. Derfor blev jeg inviteret med hen og se det såkaldte ”War-room” – stedet, hvor den nødvendige elektroniske kapacitet er samlet, for kommunikation med verden uden for og de andre oprørsbyer.

Vejen derhen var kringlet. Først kørte han og jeg ét sted hen. Dér mødtes vi med en af hans kammerater, som gav os et lift videre til et nyt sted i en anden bil. Her ventede en ny fyr på os, som kørte os videre til vores bestemmelsessted. De var utroligt påpasselige med at sørge for, at vi ikke blev skygget af Assads efterretningsfolk. Da vi endelig nåede frem til ”War-room’et”, efter at have kørt byen tynd og skiftet bil og chauffør adskillige gange, fandt jeg ud af, at vi ikke var mere end nogle hundrede meter væk fra vores startsted. Men det er sådan, det nødvendigvis må foregå. De er nødt til at være meget forsigtige, for Assads øjne og ører er over alt.

Da vi kom derhen, afleverede vi vores mobiltelefoner i døren. Det er helt normal praksis i Syrien, at man slukker sin telefon og/ eller afleverer den til værten. Han lægger så telefonerne i en passende afstand fra dér, hvor samtalen foregår. Det er ikke fordi man selv bliver mistænkt, men fordi alle altid er nervøse for, om Sikkerhedstjenesten skulle lytte med. Alle gør det. Det er næsten det mest uhyggelige ved det. Selv på de udenlandske ambassader er det kutyme, at man efterlader sin telefon ved indgangen.

Inde i rummet fik jeg en rigtig god snak med computernørden, selvom jeg kun forstod ca. halvdelen af IT-fagtermer… Men vi fik også snakket om andet end de rent computertekniske udfordringer. Han fortalte, at de unge i begyndelsen var meget begejstrede for Assad, fordi det var ham, der tillod internet i Syrien.

Og udviklingen i Syrien har på dette punkt været enorm. Da jeg for bare fem år siden besøgte Barzeh, var jeg nødt til at tage ind til selve Damaskus for at tjekke mine mails. Sådan er det ikke i dag. Nu er der strøm i de fleste af landets husstande og internet adgang. Alle har paraboler og adgang til satellitkanaler som Al Jazeera og Al-Arabiya – Hvilket heldigvis komplicerer regeringens forsøg på at styre informationsstrømmen i landet betydeligt.

Men selvom man har måttet opgive at have 100 % kontrol over informationsflowet i landet, gør Assads regimet stadig alt, hvad de kan, for at kontrollere de sociale medier. Den unge IT-fyr fortalte mig, at der er en stående joke omkring Assad og hans brug af Facebook. Assad, der har studeret i London, er selv meget begejstret for de sociale internet-medier. Det er selvfølgelig lidt besværligt for en regeringsleder, der på den ene side gerne vil tjekke sin facebookprofil, og på den anden side vil forhindre folket i at kunne mødes på disse fora. Facebook er kun tilgængeligt i nogle få timer om ugen i Syrien. Derfor siger man, at det kun er åbent, når præsidenten er online… Med til historien hører også, at de unge syrere er utroligt opfindsomme. Facebook blev først tilladt i Syrien for 3-4 år siden. De unge ville gerne have adgang til Facebook, og måtte finde på en løsning, de kunne lokke præsidenten med. Derfor valgte de at oprette en støttegruppe for Assads kone. Den fik hurtigt flere tusinde medlemmer. Kort tid efter åbnede Assad for adgang til Facebook.

Selvom anekdoten er ganske morsom, siger den desværre også noget om det overvågningssamfund, der er hverdag for de fleste syrere. Den unge IT-fyr og jeg snakkede også om præsidentens sidste tale til befolkningen. Han havde, måske delvist på grund af sit virke, bidt mærke i, at Assad havde sendt en hilsen til den syriske IT-hær. Præsidenten havde takket dem for at være med til at bekæmpe bakterierne(oppositionen) i Syrien. IT-hærens funktion er at overvåge, hacke, blokere og på anden måde spærre for den frie brug af internettet.

Jeg er imponeret over den syriske ungdom. Selv i et overvågningssamfund som det syriske, finder man hele tiden nye måder at kommunikere på. Når man ikke kan tale i mobiltelefon, fordi den bliver aflyttet, så begynder man at tale over Skype. Når internetadgangen lukkes, finder man nye måder at komme på. Det er denne opfindsomhed og innovative tilgang til tingene, der gør, at Assad – til trods for hans IT-hær – i sidste ende kommer til at tabe krigen om de sociale medier.

4 kommentarer RSS

  1. Af Knud Madsen

    -

    Jeg er meget enig med dig i, at den moderne krigsførelse i sådanne situationer vil blive via Internettet og disse sociale medier.
    Oplysning, oplysning, oplysning er vejen frem, således at de muhammedanske mørkemænds løgne kan blive blotlagt og gjort til skamme og ikke mindst grin.
    En skønne dag får masserne, især kvinderne, øjnene op for det bedrag, de har været udsat for i århundreder. Det kan de kun få via Internettet og slet ikke via koranskoler og andre uhyrligheder.

  2. Af Lars Mortensen

    -

    Vågn op danmark.
    Vi skal bare bare gøre alt for at komme
    med og foran på de felter hvor vi har mulighederne
    og det er velfærdsteknologi, medicinalteknologi, vedvarende energi samt bæredygtigt landbrug påhøjt niveau vel at mærke på markedsvilkår ( IKKE EU braklægning) ellers ender vores børn med et land på østeuropæist standard om få generetioner.

    Lad os alle komme i arbejdestøjet unge, mellem som gamle og holde focus på det der er væsenligt og vigtigt.

  3. Af georg christensen

    -

    Det er med “glæde”, at jeg nyder “Naser Khader´s”,udtalelser, en mand, som forsøger, at oversætte “tilstandene” i Syrien til dansk.

    En mand, som også “enhedslisten”, udenrigspolitisk set,har brug for.

    NB: Enhedslisten, er “folket´s” liste, stedet, hvor (vi i fællesskab), bør sætte vores “Kryds”.

    Stedet, hvor “stor og lille”, i fællesskab, mødes, og i fællesskab, forsøger at skabe en ny “kultur”, hvor alle uanset forskellige (tvangsforestillinger), mødes.

  4. Af Vigdis Mahfoud

    -

    @ Georg Christensen: Tror ikke NK kan “oversætte de syriske tilstande” til dansk – det skinner igennem i disse rejsebreve, at han intet kender til Syriens interne forhold mm. At rejse til det ekstremistiske miljø i Syrien nogle dage, viser ikke det sande billede – idet det syriske folk hovedsagelig er alt andet end ekstremistisk. Disse rejsebreve er baseret på de ekstremistiske gruppers holdninger i én landsby. Syrere som har læst dem, er overraskede over at folk er så uvidende at de tror på dette. For dem der virkelig ønsker viden: Rejs derned selv, brug et par uger på at snakke med almindelige syrere – de er ikke bange for at udtale sig og fortælle om deres land og folk. Visa er nemt at få, og man kan både videooptage og tage billeder – der er nogle få forholdsregler pga de ekstremistiske grupper, som hovedsagelig opererer i nogle få bestemte kvarterer i 3 byer, samt ude på øde landeveje efter mørkets frembrud.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind logget ind for at skrive en kommentar.