5. Rejsebrev – “kaffeinvitation” på politistationen

Af Naser Khader 10

Jeg har tidligere flirtet med tanken om, at vi skulle lukke alle diplomatiske forbindelser til Syrien. På denne måde kan vi sende et klart signal til Assad om, at vi tager afstand fra hans brutale forsøg på at slå oprøret ned. Men efter min rejse, er al tvivl om dette spørgsmål forsvundet. Dem, der vil blive ramt hårdest af en sådan nedlukning, er hverken Assad eller hans sikkerhedstjeneste, men frihedskæmperne og ngo’erne. Tilstedeværelsen af de vesterlandske diplomatier er til stor gene for styret, fordi det ikke kan slå helt så hårdhændet ned på demonstranterne, når udenlandske diplomater er der til at holde øje med dem.  Fordi Syrien er total lukket for udenlandske journalister.

Med dette in mente vil det derfor være en hovedløs handling at trække det danske diplomati ud af Syrien. Det, vi i stedet bør gøre er at styrke den diplomatiske indsats i landet. De udenlandske ambassader spiller en yderst væsentlig rolle i beskyttelsen af civilbefolkningen. Jeg har den største respekt for det arbejde, de gør i landet.

Til eksempel tog den franske og den amerikanske ambassadør til en demonstration i byen Hama en dag, hvor man forventede, at der ville blive store civile tab og blodsudgydelser. Jeg snakkede med nogle syrere, der var overbeviste om, at tilstedeværelsen af de vesterlandske diplomater forhindrede demonstrationen i at udvikle sig til en ren massakre. Folk tror, de reddede mange liv den dag. De er dybt taknemmelige over det mod, som de udenlandske diplomater udviser.

Ligeledes ved jeg, at den danske ambassade gør et enormt stykke arbejde ved at være vores bindeled til oppositionsfolk og ngo’er.  De var mig meget behjælpelige med mit besøg dernede, og det er jeg dem enormt taknemmelig for.

Personligt, var jeg især meget glad for at den danske ambassade forkortede min ”kaffeinvitation” på en berygtet, syrisk politistation. Men hvorfor endte jeg med at drikke kaffe på den berygtede politistation, al-Abbassyie?

På min sidste dag i Syrien fulgtes jeg med direktøren for det danske institut i Damaskus i en taxa hen til ambassaden. På vejen fik jeg taxachaufføren til at gøre holdt i Damaskus downtown, så jeg kunne få en sidste optagelse af byen. Jeg blev passet op af en politibetjent, der ville vide, hvorfor jeg stod og filmede. ”Du må ikke filme her”, sagde han til mig og ville have mit kamera. Jeg sagde til ham, at det kunne han ikke få, og spurgte ham, om ikke de ville have turister i byen? For turister filmer altså, og Damaskus er en meget smuk by. Betjenten svarede, at man ikke måtte filme for tiden. Så gik han hen til taxachaufføren, som stadig holdt og ventede, og spurgte ham, om han kendte mig. Det gjorde han ikke. Betjenten ville have mig med ned på stationen. Da jeg også nægtede det, ringede han efter nogle civilklædte sikkerhedsfolk. Jeg ringede til den danske ambassade.

Sikkerhedsfolkene var lidt i vildrede mht., hvad de skulle gøre, nu hvor ambassaden var indblandet, så de ringede til deres chef, som ringede til sin chef, og sådan fortsatte det flere niveauer op i hierarkiet i næsten 1 time på gaden. Det endte med, at deres chef på ministerielt niveau besluttede, at jeg alligevel skulle tages med på stationen. Jeg bad den danske ambassadør om at vente med at gøre noget, til vi havde set situationen an.

På stationen blev jeg ført ind til lederen. Han ville vide, hvorfor jeg filmede. Jeg sagde, at han kunne få min film (Det var heldigvis en helt ny optagelse, hvor der kun var Damaskus downtown på), hvis vi måtte gå.  Direktøren for det danske institut og jeg blev tilbudt kaffe, men vores stakkels taxachauffør fik ingenting. Jeg insisterede på, at de enten skulle lade ham gå eller give ham en kop kaffe også. Det fik han så. Efter længere tids debatteren frem og tilbage, fik vi til sidst lov til at gå, men de konfiskerede min videooptagelse.

Da vi kom ud, var den stakkels taxachauffør (som var drivvåd af sved) helt målløs. Han sagde, at han aldrig før havde oplevet eller endsige hørt om nogen, der fik lov til at gå helskindet derfra, når de først var kommet ind på den politistation. Han ville ikke arbejde mere den dag, men ville i stedet tage hjem og sunde sig ovenpå hændelsen. Jeg havde meget dårlig samvittighed over, at han var blevet rodet ind i det hele, men det eneste jeg kunne gøre var at give ham mange flere penge for turen.

Det var på den ene side en meget ubehagelig oplevelse at blive taget med på stationen. Som jeg også tidligere har beskrevet, har jeg en dybtliggende frygt for de syriske autoriteter, der stammer fra min barndom. Jeg er engang (for 15 år siden) blevet stoppet i Damaskus lufthavn og blev afhørt – og det var ikke sjovt!  Derudover er det sådan, at styret – især i denne tid – er totalt overfølsomt overfor alle uregelmæssigheder, så det var med en betydelig portion skepsis, at jeg fulgte med på stationen. På den anden side var episoden med til at understrege for mig, hvor essentielt og absolut nødvendigt det er, at vi beholder vores diplomatiske forbindelser til Syrien. Derfor står jeg også tilbage med en dyb taknemmelighed over mit danske (diplomat)pas og over, at vi har en aktiv, dansk ambassadør i Syrien. For ellers tror jeg havde fået den helt store tur!

10 kommentarer RSS

  1. Af Knud Madsen

    -

    Og mener du seriøst, at noget vil blive anderledes den dag, hvor oprørerne evt. overtager magten?
    Ligger det ikke i kortene, at sådan vil det altid være i samfund, der underkaster sig en middelalderguts syge fantasier?
    Jeg har mistet enhver tro på en snarlig forbedring i de egne.

  2. Af Søren Friis Larsen

    -

    Your one of a kind Naser – Din indsats er imponerende 🙂

  3. Af Jesper H

    -

    Khader – du må have en meget stærk PSYKE

    når du kan stå for det pres!

    Er det ikke uklogt – at vesterlandske Ambassadører – deltager i Demonstrationer i et land hver de er “GÆSTER”.

    vh Jesper Høegh

  4. Af Jesper H

    -

    Khader!

    slet min kommentar – jeg orker ikke – bedømmelse retorik!

  5. Af Mike Hunt

    -

    stop nu de idiotiske indlæg i din forvejen idiotiske blog.

  6. Af carl-heinz feddersen

    -

    Jeg kunne tænke mig, at vi også har forbud i Danmark ved at filme i militære zoner eller andet og det må man altså respektere.
    Og det gælder især i udenlandske diktaturer.
    Jeg ved ikke, hvorfor du skriver (diplomat)pas?
    Jeg troede ikke MF’ere havde samme status som visse
    folk fra vores ambassader.

  7. Af Poul Solrart Sørensen

    -

    Interessant indlæg.
    Vi hør hver fredag om nedskydning af syrerer. Jeg har meget respekt for det mod som det syriske folk udviser… det er i sandhed en patriotisk kamp for en syrisk nation af frie mennesker.
    Falder Bashar al-Assad, så falder de iranske tyranner i løbet af uger.
    – så der er alt mulig grund til, at støtte syrerne.
    Jeg har siddet og studeret nogen billeder, der er blevet taget af ganske almindelige mennesker i alle aldre på vej til en demonstration og man kan se, hvordan folk snakker mens de går eller de vejer méd faner o.l. …. og tænker man på, at måske kun et kvarter efter billederne er taget, så står disse små sludrende mennesker i en kugleregn fra Bashar al-Assad’s bødler…. det er hjerteskærende på sammen måde, som det vi har set i Norge bortset fra, at syrene ved, hvad de går ind til og at de moddigt går ind til det uge efter uge…
    – Lad os håbe vi snart finder den helt tigtige stategi overfor Syrien, som giver resultater.

    – Jeg kan kun tilslutte mig den forgående debatørs opfordring til dig om, at fortsætte det gode arbejde med og oplyse om forholdene i mellemøsten.

  8. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kære Nasar Khader, som god trofast konservativ vælger, stiller jeg dig spørgsmålet: Ligestiller du Homoseksuelle, med alm vælgere kristne muslimer mv.?, og hvis tasterne er tilgængelige, hvad vil du tilførs det konservative Folkeparti.
    Frihed til Syriens folk.Finn Bjerrehave Vig

  9. Af Finn Bjerrehave

    -

    Ps. Din kommentaer afventer bedømmelse, hvad er meningen da blokken ikke handler om anstændighed, men overskriften Ytringsfrækhed, og smagsdommere blev afskaffet af AFR.Tak for DDR.Finn Bjerrehave Vig

  10. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kære Nasar Khader: Når mit ytringsforsøg til dig bliver godkendt, kan du så venligst give undertegnede et svar, som trofast Konservativ før du blev Født.
    Tak for dialog. Finn Bjerrehave Vig

Skriv kommentar

Du skal være logget ind logget ind for at skrive en kommentar.