Al Jazerra og Al Arabiya – diktatorernes mareridt

Af Naser Khader 31

Da jeg var barn i Syrien, hørte min far ofte BBC’s arabisk-sprogede radioudsendelser. Han havde en kortbølgesender. Der var masser af støj, da forbindelsen var dårlig, og signalet kom helt fra London. Det var i 70’erne. På daværende tidspunkt var det de færreste i Syrien, der havde eget TV. Derudover var der kun én enkelt kanal, Syrisk stats tv. Når kanalen åbnede, så man hvem præsidenten havde mødtes med i løbet af dagen. Når den lukkede igen, blev præsidenten hyldet af ”befolkningen”. Således var der streng kontrol og manipulation med de informationer, som blev sendt ud til befolkningen, og kortbølgeradioen var min fars mulighed for at få en anden vinkel på det, der skete i landet.

Jeg kan huske, at vi efter Oktoberkrigen i ’73 tog hen til en syrisk-israelsk udveksling af krigsfanger. Vi tog derhen, fordi vi var nysgerrige efter at se, hvordan ”de” rigtigt så ud. – De lignede i hvert fald ikke dem, jeg havde set på syrisk tv. Det var et meget ensporet verdensbillede, syrisk tv transmitterede, og følgelig var jeg dengang en noget ensporet dreng.

Siden CNN fik sit gennembrud i slutning af 1980erne, har vi alle kunnet se og høre verden ændre sig. De tidligere kommunistiske øst-lande havde også en ganske ensporet transmission, men CNN og andre kanaler brød denne stats-monopol på hvilken ”sandhed” og ”virkelighed”, der skulle videregives til befolkningen. Al Jazeera og Al Arabiya gør i dag den samme forskel for den arabiske verdens befolkning, som CNN gjorde tidligere (De journalister, der var med under opstarten af Al Jazeera, stammede faktisk hovedsageligt fra en arabisk-sprogede BBC World-kanal, som måtte lukke efter saudiske krav om censurering af udsendelserne.).

Selvfølgelig er jeg ikke blind for, at Al Jazeera og Al Arabiya (som jeg også har nævnt i tidligere sammenhænge) bl.a. har nogle stærkt kritisable religiøse programmer eller for, at de selvfølgelig også er farvede af deres holdninger. Men når det er sagt, er det interessante ved Al Jazeera og Al Arabiya, at de tager den arabiske befolknings parti – ikke magthavernes. Det er disse kanaler folk takker i dette øjeblik med store bannere på Al-Tahrir pladsen (befrielsespladsen) i Cairo.

Især Al Jazeera har fra dag ét været kritiske overfor bl.a. de arabiske statsledere. Det måtte Libyens mangeårige leder Gaddafi bl.a. sande, da han stillede op til en live-udsendelse, hvor seere kunne ringe ind med kommentarer og spørgsmål. Her blev Gaddafi fuldstændig jordet og fremstillet som den diktator, han er – og som Libyens statskontrollerede tv vel at mærke ikke vil udstille ham som.

Satellitkanaler som Al Jazeera og Al Arabiya er selvfølgelig ikke den eneste kilde til information om tingenes tilstand i de arabiske lande. Sociale medier på internettet fylder også en del (når de ikke er lukket ned af f.eks. den egyptiske regering), men deres problem er netop, at de bliver lukket ned eller blokeret. Derudover har de pan-arabiske satellitkanaler en anden vægt, da de i langt højere grad fungerer som meningsdannere for den arabiske civilbefolkning.

Det er også i tråd med dette, at vi har kunnet se en tunesisk oppositionsleder stille op til et interview og rose Al Jazeeras dækning af demonstrationerne i Tunesien. Han takkede Al Jazeera for at vise det virkelige billede af Tunesien. Al Jazeeras billede af demonstrationerne i Tunis adskiller sig fundamentalt fra den virkelighed, som tunesisk stats-tv forsøgte at formidle. Vi så de samme tendenser i Egypten, hvor Mubarak til det sidste forsøgte at fremstille de demonstrerende som banditter og tyveknægte. I samarbejde med civilbefolkningen og ved hjælp af private optagelser sørger de to kanaler i disse dage for, at hele den arabiske verden kan se, hvad det er, der virkeligt foregår i de egyptiske gader.

Om man er enig i alle Al Jazeeras og Al Arabiyas holdninger eller ej, må det stå klart for enhver, at Al Jazeera og Al Arabiya er blevet en magtfaktor i især de arabiske lande. De arabiske diktatorer må nødvendigvis frygte denne nye magtfaktor, fordi den opløser det statsmonopol på informationer og holdninger, som diktatorerne hidtil har besiddet. 

Jeg synes, at det er umådeligt opløftende, at se de arabiske civilbefolkninger blive mere oplyste om tingenes tilstande – For det er kun igennem oplysning, at krav om demokrati og frihed kan spire. Det er mit håb, at vi i fremtiden vil huske tilbage på de arabiske satellitkanaler, som værende stærkt medvirkende til opgør med diktaturstater og til dannelsen af demokrati og ytringsfrihed i flere arabiske lande.

Nogle kalder den egyptiske revolution for “den hvide revolution”. Andre kalder den for “twitter og facebook-revolutionen”. Jeg kalder den for “Al Jazerra & Al Arabiya – revolutionen”. 

Tillykke til Egypten. Tillykke til egypterne. Kom så I andre arabiske lande. Its now or never!

31 kommentarer RSS

  1. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Tak! Jeg kunne ikke være mere enig. Det har sammen med Al Jazeera været næsten lige som selv igen at står på Tahrir-pladsen. Denne gang dog ikke i 40 graders smeltende varme. Revolution er noget man laver om vinteren i Egypten 🙂

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Den tyske industri står og tripper, fordi den vil investere gigantiske beløb i Egypten. Lad os håbe, at situationen ikke løber af sporet, som den libanesiske cedertræs-revolution, hvor Hizbollah i dag i realiteten sætter dagsordnen i Libanon. Israelske investorer var parat til at investere milliardbeløb i Libanon. Men det forhindrede Hizbollahs modrevolution og mordet på Hariri.

  3. Af Claus Sønderkøge

    -

    Det eneste jeg er imponeret over Hillary Clinton er navnet ‘Perfect storm’. Det er virkelig navnet som bør stå.

    Jeg synes ikke du er retfærdig overfor AlJazeera. Jeg bemærkede flere gange at se at studieværten befriede sine ægyptiske reportere fra deres forpligtelser om at rapportere upartisk. Et moment at huske for mediehistorien.

    Og så er det på tide Naser at du går hjem og skælder de tidligere partileder ud. Magen til håbløse vestlige politikere skal man lede længe efter. Hvis man var bange havde det i det mindste været risikofrit at fordømme Silvio Berlusconi offentligt.

    Men nu skal du svare på hvorfor vi udrydder vore sekulære venner i alle torturstater.

    Du skal svare på hvorfor vi har et dialogcenter som ikke vil føre dialog med andre end muslimer.

    Det er skammeligt at man som oppositionel er nødsaget til at tilslutte sig muslimske organisationer uanset man tror på sludderet eller ej. De formummede organisationer er de eneste som bliver tolereret i de Mellemøstlige torturstater. Glædeligt i hvert fald at se nu at ungdommen fra Tahrir Square fordømmer Muslimbrødrene som en del af undertrykkeslessystemet.

    Interessant at revolutionen blev hilst velkommen af Mullaherne i Teheran. Deres glæde holder dog ikke længere end at de har forbudt en lykønskningsdemonstration på tirsdag.

    Men lad os glæde os over at man nu i Algier også synes at få gode ideeer.

  4. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Kære hr Naser Khader.

    Jeg håber du har ret i dine observationer.

    Jeg ønsker ikke at lyde negativ, så jeg vil droppe med at komme med formanende ord, såsom, vent og se etc.

    Jeg er glad for at høre, at diktator Mubarak, ikke kan stikke af med de 200 milliarder kroner, som han har stjålet fra det ægyptiske folk. Mubaraks søn har stjålet 100 milliarder kroner. Vi taler om voldsomt mange penge, selv i dansk målestok, så meget desto mere for ægypterne, som vil få meget mere ud af alle disse penge.

    Forhåbentligt vil pengene gå til opbygning af skoler, hospitaler, og almen hjælp til folket.

    Det handler i bund og grund om, at få stoppet hadet, og jeg tror derfor mere på “soft-power”, end på “hard-power”.

    Jeg mener, at USA bruger for mange penge på hard-power, og kunne med rette skære ned på alt det krudt og kugler.

    I Danmark ville det være godt, hvis forsvarsbudgetet blev beskåret fra 25 milliarder kroner årligt, til 10 milliarder kroner årligt, og så kanalisere de 15 milliarder over i andre udenrigs soft-power tiltag samt bruge nogle af pengene på efterlønnen og andre indenrigs sociale tiltag og skattelettelser.

    Pengene skal bruges mere intelligent.

    SF foreslår intelligente indkøb af statens indkøb på 269 milliarder kroner årligt.

    En avis foreslår også en nedlæggelse af et unyttigt led som regionerne. Nogle siger, at der kan spares 25 milliarder. Jeg er ikke økonom, men dygtige emdbedsmænd kan vel regne på dette, og se om det passer?

    Med andre ord: Vi skal vænne os af med at opføre os som fluer, og vænne os til at opføre os som honning-bier.

    Ganske enkelt.

  5. Af georg christensen

    -

    En “Revolusition”, skaber selv sine “ledere”, og sine “helte”.

    Det er jo netop “revolusionens” formål.

    Ændring forlanges, især, når folket, viser sin “MAGT”.

    Det vidunderlige ved den “Egyptiske” revolution, er “intelligensen”, hvormed, den gennemføres, sammen med “ALJAZEERA”.(øjnene, som viser os “herude”, hvad der sker).

    Aljazeera, viste “verden”, hvad der skete hos “jer”.

    Selv om Vestens ledere afskyer “Aljazeera”, er jeg alligevel med på jeres bane.

    Aljazeera og Arabien: Længe leve.

    “I”, har lært os, at Vesten overhovedet, ikke er overlevelses dygtigt, uden “JERE´S” protester.

    Hilsen til det store “folk”, ved “Nilen”.

    Fra en “lille” Nordbo.

    Den vestlige verdens kulturbegyndelse, starter hos “jer”.

    Jeg er så “stolt”, af mit “Egypten”. I, har bevirket, at hele “verden”, har ændret sig.

    Hilsen

    Georg

  6. Af georg christensen

    -

    En “Revolusition”, skaber selv sine “ledere”, og sine “helte”.

    Det er jo netop “revolusionens” formål.

    Ændring forlanges, især, når folket, viser sin “MAGT”.

    Det vidunderlige ved den “Egyptiske” revolution, er “intelligensen”, hvormed, den gennemføres, sammen med “ALJAZEERA”.(øjnene, som viser os “herude”, hvad der sker).

    Aljazeera, viste “verden”, hvad der skete hos “jer”.

    Selv om Vestens ledere afskyer “Aljazeera”, er jeg alligevel med på jeres bane.

    Aljazeera og Arabien: Længe leve.

    “I”, har lært os, at Vesten overhovedet, ikke er overlevelses dygtigt, uden “JERE´S” protester.

    Hilsen til det store “folk”, ved “Nilen”.

    Fra en “lille” Nordbo.

    Den vestlige verdens kulturbegyndelse, starter hos “jer”.

    Jeg er så “stolt”, af, at “Egypten”.( det var desværre ikke mit), I, har bevirket, at hele “verden”, har ændret sig.

    Hilsen

    Georg

  7. Af Jesper H

    -

    “Massehysteri” Forførelsens kunst!

    Alle kloger sig – Mubarak har “stjålet” milliader af kroner!
    —————
    Ensporede ytringer om et land i opløsning – hvilken fremtid venter – der gisnes – fra nær og fjern.

    ———————

    Jeg vil meget meget nødig underkastes – eller besmykkes –
    med den kultur – hvor man bl.a. “kaster sig på Jorden og beder”- vist på DR TV.

  8. Af Mikkel Munck

    -

    Tillader mig med et smil at bemærke, at det netop var ovenfor omtalte arabiske tv-kanaler, Pia Kjærsgaard angav som begrundelse for sit ‘parabol-forbud’.

    Det placerer hende jo i en lille eksklusiv kreds af arabiske despoter og diktatorer.

    Men måske det heller ikke er så langt fra sandheden?

    God weekend!

  9. Af jeanette breinstrup

    -

    Til Jesper og andre intolerente, Hvad er der galt med at bede paa jorden?
    Folk har hver deres skikke,alle muslimere er ikke terroister eller fanatikere.Du lever i et land med statsreligion i skolerne faar born religion undervisning,jeg ved ikke om du er istand til at maale konsekvensen af denne fakta.
    Tillykke til alle egyptere i verden, jeg er uendelig lykkelig paa jeres vejne.Og takket vaere BFM,itele,al jazeera,al arabia,gysen tv,cnn,sky news,euronews,presstv og BBC har jeg vaeret vidne til et historisk ojeblik.

  10. Af Claus Sønderkøge

    -

    Jesper H, 12. februar 2011 kl. 11:47

    Hvis det er dit vidensniveau Jesper – så kræver jeg mine penge tilbage. De var spildt på dig.

  11. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Naser.
    Det har været en meget meget STOR glæde for mig , at opleved især Ægyptens unge mænd i de dage her, hvor jeg i min egen stue i fred og ro kunne følge med i deres KAMP for, at kunne tænke og tale frit i deres eget fædreland og familie.Og som for mig så ud, som om de kæmpede for deres og deres venners og families liv.
    Hvilken en velsignelse det har været for mig ,at være vidne til, især nu hvor vi også ved om , at der jo er en vækkelse / en opblomstring af Islams ONDE lære, om Kakifatet og Islamisternes onde drøm om indførelsen af Koranens Sharia-lovgivningen over alt i verden.
    Naser,jeg ved GODT ,at i Koranen findes der 2 huse– nemlig Krigens hus ( derfor har Det Muslimske banner 2 sværd langt over i kors — og som betyder krig imod alle andre religioner, der`ikke bøjer knæ for Allah ). Og så ” Fredens hus “, som handle om Islams indre hjem / udfoldelsen der kun er gældende for Muslimer .
    Og, at Koranen også er en både racistisk og en intollerant bog.
    Ikke desdog mindre elsker ” den Kristne Gud “, som jeg tror på hver eneste een af disse unge mænd, og vil give dem et godt langt og sejerrigt liv her på jorden i dag i Ægypten. Også, fordi der i dag findes Kristus-troende der beder til ” Vor gud ” om , at hele Mellemøsten også Syrien og Israel , må finde ind til GUDS FRED og GLÆDE i deres egne Nationer.
    I Bibelen hos Johs.Evan. 3;16 ” Thi således ELSKEDE GUD verden, at Han gav ( os alle / alle nationer )sin eneste Søn ( til os ) for ,at enhver der` tror på Ham ikke skal fortabes , men have ET EVIGT LIV “.
    Jeg ved om , at du forsøger på ,at lære Bibelen lidt at kende. Den kan kun forstås helt rigtigt, når man har bedt jESUS OM , AT KOMME IND I SIT HJERTE ( OG MAN SÅ BLIVER fØDT pÅNY ). SÅ ÅBNER ” DEN HELLIGE åND ” NEMLIG SKRIFTEN OP FOR EEN, IKKE FØR.
    Rigtigt glædeligt ,at både se din glæde , spænding og begejstring på T.V.skærmen i disse fantastiske dage vi nu har været vidner til.
    For Gud er INTET umuligt heller ikke for dig eller mig, vel Naser? K.Iskov.

  12. Af Jesper H

    -

    Jeanette Breinstup – hvad er det du skriver – folk har deres skikke – hvilken orientering —–JOH da – jeg har også SKIKKE – men kan betro dig – min kultur – opdragelse – ER IKKE ISLAMISME – eller kaste mig på Jorden for en ideologi!-
    ———————
    SØNDERKAGE – du behøver ikke bekymre dig om dine udlagte
    kroner til min uddannelse – det har du ikke kroner nok til .-
    ———————
    Til behagelig orientering – damen og herren – er min person
    ikke et debatemne i denne tråd!

  13. Af Claus Sønderkøge

    -

    er min person ikke et debatemne i denne tråd!
    Skrevet af Jesper H, 12. februar 2011 kl. 18:33

    Så prøv og vis at du er kvalificeret til det som er til debat.

  14. Af H. H.

    -

    Lad os håbe for egypterne at det er en fløjlsrevolution 1989 eller en 1849 revolution som i Danmark og ikke en 1789 revolution som i Frankrig.

  15. Af Claus T.

    -

    Mikke Munck har vist helt ret i at Pia Kjærsgaard har forsøgt at få de to TV-kanaler forbudt.
    Men er der ikke også noget om, at DF slet ikke er begejstret for ideen om demokrati i Mellemøsten?

  16. Af Ali O.

    -

    De 2 tv stationer Al Jazerra og Al Arabiya finansieres udelukkende af statelige midler fra Qatar og Saudi Arabien, som er udemokratiske regimer og bygger på samme fundament, som regimet i Egypten. Disse 2 stationer er med andre ord i lommen på magthavende og olie sheiker i de 2 lande.
    En omvæltning af diktator i Egypten og indførelse af demokrati er direkte trussel for andre diktatoriske regime i mellemøsten, herunder Qatar og Saudi Arabien.
    Derfor undrer det mig ved Al Jazerra og Al Arabiya ´s dækning af begivenheder i Egypten er at de 2 stationer har været på befolkningsside.
    Er der nogen der kan forklare denne gåde?

  17. Af Claus Sønderkøge

    -

    er at de 2 stationer har været på befolkningsside.
    Er der nogen der kan forklare denne gåde?
    Skrevet af Ali O., 12. februar 2011 kl. 23:22

    Det er til at forklare Ali for det er ikke helt korrekt det du anfører. Aljazeera præsenterede adskillige interviews med Mubaraks tilhængere og de besøgte deres grupper.

    Nu var der ikke så mange og de var der kun i få dage så mulighederne herfor var ganske begrænsede. Alle fra regimet havde klappet fuldstændig i, hvilket jo er normalt.

    Så i den forstand er der naturligvis tale om en tendensiøs dækning. Den kunne kun balanceres ved at stoppe dækningen hvilket vel ikke er måden at gøre ting på. Jeg er ikke bekendt med hvorvidt Belusconi ville være villig til at uddybe sine synspunkter.

  18. Af Claus Sønderkøge

    -

    Men er der ikke også noget om, at DF slet ikke er begejstret for ideen om demokrati i Mellemøsten?
    Skrevet af Claus T., 12. februar 2011 kl. 22:34

    Helt korrekt – er der nogen der står sammen så er det Hosni Mubarak og Søren Espersen. Espersen er som bekendt gammel kommunist så han kender de brutale ideer.

    Underligt nok konfronterer pressen ham sjældent hermed, selv når han hetzer mod Ole Sohn.

  19. Af peter g

    -

    LOL – Al Jazeera ( ikke Al Jazerra) og Al Arabiya som diktatorernes mareridt? Ja da , i DK i hvertfald – Pia ville jo have dem forbudt! Lissom mange steder i Mellemøsten!

    Du – Naser Khader – skrev en gang, at regeringen havde et arbejdsfællesskab med DF. Altså med de dersens mennesker, som hare lige så ond i r…. over disse TV-stationer som diverse andre diktatorer.

    Velbekomme.

  20. Af grete F

    -

    DR, som vi er henvist til, da vi ligesom 40% af befolkningen ikke kan modtage TV2News,dækkede revolutionen helt elendigt, så vi har måttet se det hele via vores 2 paraboler (uha, de er grimme, siger Pia K, men naboerne har da ikke sagt noget endnu. Vi har haft dem i 15 år.). Vi har kigget BBC.France24(på engelsk)CNN og Aljazeera(eng) og egyptisk statsTVNile(eng). Nile skiftede side undervejs. Sjovt at se. De andre var allesammen på i døgndrift, og adskilte sig ikke meget fra hinanden. Dækkede meget bredt med folk på stedet og de bedste kommentatorer i studiet.Aljazeera har nok de bedste kontakter til de unge på pladsen og fungerer til dels som talerør for dem.Alj.har tilsyneladende helt frie hænder udenfor hjemstaten, har masser af penge og nogle unge entusiastiske journalister.

  21. Af Claus Sønderkøge

    -

    Alj.har tilsyneladende helt frie hænder udenfor hjemstaten, har masser af penge og nogle unge entusiastiske journalister.
    Skrevet af grete F, 13. februar 2011 kl. 10:27

    Begge TV kanaler er en udløber af Golfkrigen i 1991. Vietnamkrigen, som dengang var i frisk erindring, var en angrebskrig til forsvar for en diktator. Golf Krigen var også en angrebskrig til forsvar for en diktator. Det gav politisk uro. Derfor forpligtede de sig til noget med demokrati, og det blev bl.a. satellit TV. Sådan kunne man vise demokratisk sindelag udadtil uden at lave reformer indadtil.

    Som bekendt har man ikke samme problem med Iraq og Afghanistan, da de defineres som forsvarskrige.

  22. Af Tom Romdal

    -

    Tja, hvis vi nu forestiller os at 3-4 flere arabiske diktatorer væltes i 2011, og at nogle af de lande rent faktisk får fungerende demokratier de kommende år, ligesom Tyrkeit har og som Libanon faktisk gennemgående har haft siden Syrien forlod landet.

    I et sådant scenarie, ja så ville Al Jazeera utvivlsomt stå med et kandiadatur til Nobels fredspris grundet sin enestående indsats med at bringe det frie ord til den arabiske verden.

    Kanalen som Pia Kjærsgaard ønsker at forbyde.

  23. Af Tom Romdal

    -

    PS ang. Nobels fredspris:
    Det samme gælder selvfølgelig Facebook eller Twitter som man udmærket kunne forestille sig få fredsprisen.

    Men sjovt nok har jeg ikke hørt Pia K tale om at forbyde Facebook.
    Endnu.

  24. Af Claus Sønderkøge

    -

    ville Al Jazeera utvivlsomt stå med et kandiadatur til Nobels fredspris grundet sin enestående indsats med at bringe det frie ord til den arabiske verden.
    Skrevet af Tom Romdal, 13. februar 2011 kl. 14:58

    Det vil de sikkert men jeg har tillid til at de vil huske at frihed ikke var kommet til regionen nu uden Wikileaks og Julian Assange.

    Skal blive meget spændende at se hvor mange amerikanske flag der bliver sat i brand i Ægypten og Tunesien hvis USA fastholder sine tidligere positioner.

  25. Af Steffen Nirelsen

    -

    Min optimisme vil afgjort være større, hvis det lykkes at få væltet styret i Teheran, Libyen, Sudan , og hvis man ser et folkeligt oprør mod Shabab i Somalia. Selvfølgelig med sekulær dagsorden. Og med rettigheder til religiøse mindretal.

  26. Af David mettstein

    -

    Tyrkiet har fungeret som “semi” demokratisk diktatur i snart 50 år og de har endnu ikke opnået demokrati – hvorfor skulle egypten så? og ønsker muslimere overhovedet demokrati??? at venstre-tosserne allerede jubler er i sig selv ingen overraskelse, de har altid været for dumme, men at Nasser Khader jubler er nok nærmere fordi han er en del af det muslimske broderskab og gerne ser dem på pinden. Men er det muslimske broderskab demokrati??

  27. Af s andersen

    -

    Lad nu være med at se revolutionerne i lande som Egypten og tunesien som noget banebrydende.. Når befolkningen vælter én diktator kommer der bare en ny frem. Problemet er at disse lande er islamiske og derfor vil det være inderligt ligegyldigt hvem eller hvad der hersker dér.
    Det eneste der sker i de lande er at befolkningen får et håb om bedring af deres levevilkår – det sker bare ikke, sålænge de fortsat lever med en religion der holder dem fast i middelalderen.
    Fakta er at indbyggerne i de muslimske lande ( med undtagelse af de lande der har olie i undergrunden ) er de mest uciviliserede og uoplyste befolkninger der findes. De styres af korrupte regeringer og løgnagtige imamere, der hver fredag tuder dem ørerne fulde med sludder om den pædofilile allah og alle de jomfruer de får stillet til rådighed, når bare de vil være så venlige at montere en bombe om maven på sig selv.
    Kan det undre at der ingen fremgang er i de lande? Kun når der sker én eller anden katastrofe i mellemøsten kan de forskellige trosretninger finde fælles fodslag og enes om at modtage hjælp; langt de fleste muslimske lande modtager en eller anden form for hjælp fra vesten – Det vesten de ser om deres hovedfjende. Hjælpen kommer ikke fra de hovedrige olieproducerende lande…? hvorfor egentlig ikke? Svaret er ligetil; Bahrein og Saudi arabien vil skide dem et langt stykke. Muslimerne vil ikke hjælpe andre – de kender ikke begrebet humanitær hjælp.
    Den dag muslimerne indser at deres religion er hovedårsagen til deres problemer, og handler derudfra, kan de gøre sig håb om forbedringer.

  28. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Tankevækkende at det kun er få måneder siden at Parabol-Pia ville gøre det ulovligt at se Al-Jazeera i Danmark.
    Jeg undre mig så stadig over hvordan de Konservative kan have et samarbejde med DF i betragtning af at DF med deres mediepolitik aktivt forsøger at bekæmpe muligheden for demokrati og respekt for menneskerettigheder i Mellemøsten

  29. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    @Andersen
    Sjovt du beskriver mellemøsten som beboet af uoplyste folk.
    Idag var der en artikel i Jyllandsposten / Børsen som beskriver danskere som uoplyste da de i høj grad overvurdere Danmarks rigdom
    80% af de interviewede danskere vurderede Danmark til at være bedre placeret på de internationale ranglister over BNP per indbygger

    http://epn.dk/okonomi2/dk/article2345216.ece

    Det er åbenbart endnu ikke gået op for mange danskere at dansk økonomis krise er så alvorlig at Dansk Økonomi allerede er droppet til en 17-plads.

    Forekommer alvorligt da Danmark de næste 30 år har udsigt til næstlaveste økonomiske vækst blandt de 34 OECD medlemslande

    Som det ses af listen over OECD medlemslande
    http://www.oecd.org/document/58/0,2340,en_2649_201185_1889402_1_1_1_1,00.html
    Så er mange af klodens hurtigvoksende økonomier end ikke medlem af OECD, så jeg forventer at Danmark om 30 år vil have en placering i intervallet 32 til 50 over BNP per indbygger medmindre Danmark tager fat på seriøse reformer der sikre at befolkningen i løbet af et helt liv arbejder væsentlig mere og væsentlig mere effektivt.
    Det tror jeg så ikke på at de danske politikere fra rød eller blå blok kan finde ud, så jeg er selvfølgelig allerede protestemigreret da jeg jo i forvejen var dybt utilfreds med Danmark

  30. Af Niels Larsen

    -

    USA OG EU ER HYKLERE AF VÆRSTE SKUFFE
    NEj – Det er ikke EU og USA som er farlige for diktatorerne, Dem vi hæger medaljer på – det bevist nu, vi pinlige kyniske og Vesten afsløres i som de værste hyklere – hvor er vi – hvor er NATO Andres Fogh ? hvorfor støtter vi kun oprøret i mellemøsten med ord og ikke med maget.

    Jeg tror vi mange der har en underlig smag i munden i disse dage.

    “DE DER SKIDE ARABERE KAN DØD I GADERNE HVAD RAGER DET MIG.

    – “bare benzin prisen ikke stiger” men bare vent -DU – den stiger vi får en ny global olie og finanskrise – fordi vi ikke hjælper Dem i disse dage – “de der skide Arabere”

    Dem som vi groft har udnyttet og holdt i fattigdom for vor egen og olien prisen skyld – nu skal prisen betales og den bliver høj meget høj

    Men vi har/havde en kæmpe historisk chance for at vise oprørene i mellemøsten ” Libyen ” mfl – at vi støtter Dem.

    Med bare et NATO Hangarskib i middelhavde og 1 times krig – så ville idioten med paraplyen Gaddafi og hans venner være historie, – og den arabiske verdens hjerter være vundet.

    USA bombede Gaddafi før – men nu hvor folk dør i gaden og kun har sten at kaste – mod de dræbende kampfly som USA og vesten selv har give den gale mand med paraplyen

    – JA – så kikker vi bare på, og sige klare han den -hvor længe mon Gaddafi holder, – men vi kan stoppe ham vi gør det bare ikke – det rystende

    USA og EU “NATO” – har vist de bare er en haleløs paptiger og næste alle top ledere i EU og USA – “har kysset på Mubarak og kærligt krammet Gaddafi.

    Hitler nåde langt – mens vi bare kikkede på – det gør vi igen ” KIKKER PÅ ” – HAVD ER DET FOR VATTEDE LERDER VI HAR DER IKKE KAN HANDLE HER OG NU

    – Løgnens Krigen i Afghanistan er også blevet af oprøret – hvor NATO, USA OG EU efter oprøret i mellemøsten – er helt til grin – det bevist man skaber ikke demokrati med magt – men når folket selv går på gaden også støtter men Dem.

  31. Af Mikkel R

    -

    Ali O.

    Det er da nemt at svare på, og du ved det sikkert i forvejen. De to tv-kanaler propaganderer for Det Muslimske Broderskab. Khader ved det sikkert også, ellers er han mere dum, end man som halvt palæstinenser har lov til at være.

Kommentarer er lukket.