Blodbadet i Syrien

Af Naser Khader 36

Nu har frihedsbølgen også ramt Syrien, mit fødeland. Jeg er naturligvis meget delt omkring dette. På den ene side, synes jeg, at det er helt fantastisk, at også syrerne nu gør krav på frihed og demokrati. På den anden side er jeg fuldstændig forfærdet over præsident Bashar al-Asads behandling af demonstranterne.

Jeg kan sagtens forstå, at demonstrationerne er kommet til Syrien lidt senere end i de andre arabiske lande, for Asad-styret har en lang historie med at slå nådesløst og brutalt ned på dets kritikere og på et hvert forsøg på oprør. Her tænker jeg bl.a. på massakren i byen Hama i 1982, som kostede op mod 40.000 mennesker livet, men jeg tænker også på den konsekvente overvågning og statuering af eksempler, som enhver, der udtrykker sig kritisk om styret, må forberede sig på.

Da jeg var barn i Syrien, kan jeg huske en ung fagforeningsmand, som åbent beklagede sig over Asads far, som kom til magten ved et militærkup i 1970. Han blev hentet af sikkerhedsstyrkerne en nat, og vi så ham først igen en måned senere, da han blev smidt ud af en militærbil. Død. Han blev dumpet, som var han affald, på byens plads. Det er sådan Asad-regimet holder enhver protest nede. Jeg var kun 11, da jeg kom til Danmark, men denne oplevelse har været stærkt medvirkende til at forme min kærlighed til demokratiet og til ytringsfriheden.

Men den har også været med til at cementere en instinktiv nervøsitet for uniformerede mænd, for jeg har oplevet, hvordan den konstante censur og fratagelse af ytringsfrihed kan skabe et overvågningssamfund værre end det tidligere DDR. Et samfund, hvor alle frygter alle, hvor angsten, for at børnene eller andre nært betroede skulle komme til at tale over sig eller vise sig at være en civile ’informanter’, er allestedsnærværende. Regimet råder også den dag i dag over Stasi-lignende sikkerhedsstyrker, for hvem det er lykkedes at true befolkningen til tavshed. Derfor er det en sejr i sig selv, at der overhovedet er demonstranter på gaderne i Syrien.

Når jeg i disse dage taler med venner og familie i Syrien, er holdningerne til demonstrationerne markant forskellige. Regeringen har især på det seneste ’trukket islamist-kortet’. Således er den historie, som landets medier viderebringer, historien om de farlige islamister eller salafister, som Asads styre heldigvis slår hårdt ned på, når landets borgere og deres sikkerhed trues af disse ekstremister. Flere af de ældre familiemedlemmer køber denne propaganda, og synes det er godt, at regeringen beskytter dem. Andre køber den ikke, men vælger til gengæld at resignere. Asads rædselsregime er simpelthen så velfunderet i deres bevidsthed, at de ikke tør risikere modstand, og heller ikke tror på, at det vil kunne lykkes at vælte Asad.

Og så er der ungdommen. Her er holdningen, at det er nu eller aldrig. Det er dem, der går på gaden og demonstrerer. Det er dem, der bliver udsat for militærets klapjagt. Det er dem, der er modige. Det er dem, der er de virkelige helte. Jeg nærer den dybeste respekt for disse unge. Den angst, som gennemsyrer hele det syriske samfund, tilsidesættes for ønsket om demokrati, ytringsfrihed og retten til medbestemmelse. Det er håbet om dette, der får dem til at gå på gaden og demonstrere.

Desværre skal der mere end demonstrationer til. Meget mere. For historien vidner om, at regimet er villig til at tage alle grufulde midler i brug, for at blive på magten. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis Asad får lov til at fortsætte sit brutale fremfærd mod fredelige borgere som blot ønsker nogle frihedsrettigheder. Derfor er vi – Danmark, EU og resten af det internationale samfund – nødt til at støtte og forsøge at beskytte de syriske demonstranter. Der skal mere end en fordømmelse af overgrebene til.  Asad har allerede selv bevist, at det ikke afskrækker ham spor. Derfor skal vi – forhåbentligt sammen med USA – indføre sanktioner overfor det brutale styre.

Når styret falder – og det vil det gøre – det er blot et spørgsmål om antallet af måneder og menneskeliv, det vil kræve at afsætte regimet – må vi berede os på at sætte lederne for en krigsforbryderdomstol. Indtil da, må vi presse Asad til det yderste, for at begrænse blodsudgydelserne mest muligt. Jeg frygter, at revolutionen i Syrien bliver den blodigste hidtil. Netop derfor har vi i Europa i særdeleshed et ansvar for at gribe ind mod overgreb på civile.

Her til morgen har vores Udenrigsminister Lene Espersen foreslået en række initiativer, som Danmark og EU kan og bør iværksætte for at gøre det klart overfor regimet, at voldshandlingerne må slutte.Det omfatter blandt andet at vi suspendere alt samarbejde med Syrien, inklusiv alle overvejelser om indgåelsen af en associeringsaftale. Desuden sanktioner som et indrejseforbud for regimets inderkreds og ikke mindst våbenembargo, for at afholde styret fra overgreb på befolkningen.  Initiativer, som har min fulde støtte.

36 kommentarer RSS

  1. Af sar sar

    -

    Du skal til Syrien for, at kæmpe for sit fædreland. . . Danskerne har fået nok og for længe siden af dig og dine muhamedanske brodre, som Marianne Jelved har inviteret her. . .
    Farvel Nasser Khadar inden det bliver for sendt. . .

  2. Af Tine hansen

    -

    Se denne virkelighed i Syrien. Dette er ren masskare af våbenløse demonstranter. Hvor er vestens fordømmelse. Skam jer!

    http://www.youtube.com/verify_age?next_url=http%3A//www.youtube.com/watch%3Fv%3DEk3vD4CNJ8E

  3. Af peter andersen

    -

    bob bob – sar sar….

    Nasser Khadar gør det faktisk ret godt her i Danmark.
    Han tør også pege på åbenlyse fejl i den muslimske og
    Islamiske kultur.

    Så sar sar ret nu skytset imod de tåber der ikke kan og vil leve i demokrati som vores. Ellers er jeg enig med dig om de radikale, Marianne Jelved med flere som har kvadret megen god adfærd i det økonomiske system og den naive Indvandrepolitik.

  4. Af Knud Madsen

    -

    Som jeg skrev og sagde utallige gange inden vi engagerede os i Libyen, så er der kun en ting for os at gøre, nemlig at vi skal holde snotten for os selv.

    Vi kan intet stille op i de lande, og er vi så sindssyge at vi alligevel gør det, ender det i bedste fald som i Iraq og Afghanistan, at vi får fremkaldt vilde borgerkrige og værste fald som Somalia med totalt anarki og lovløshed og hele lortet går i opløsning.
    Tro mig, Libyen ender som noget i retning af Somalia, når vi har spildt milliarder af kroner der og sikkert også mistet gode, unge, danske liv, helt spildt.
    Syrien vil blive det samme morads.

    Det er kun stærke og brutale diktatorer, som kan holde sammen på de rottereder. Demokrati sådanne steder er fuldstændig utopi og febervildelser.

    Sørgeligt men sandt.

  5. Af Jesper Hansen

    -

    Det er jo fuldstændig forudsigeligt hvad der kommer til at ske. Vi har set det hele før.
    Vi bliver af medierne, spist af med en ensidig præsentation af tingenes tilstand som vi ikke har en chance for at vide om er den sande eller falske version. Vi ser de sædvanlige dramatiske billeder i nyhederne med nogle børn der bløder og vi bliver alle skide sure, heldigvis behøver vi ikke lede længe efter en ond diktator vi kan give skylden, da en sådan serveres som garniture til hovedretten; skræk og rædsel.
    Det handler om, at vi de seneste 10 år har korsfaret gennem den arabiske verden i en kolossal illusion om at vi kan skabe demokrati og fuldstændig tvinge folk ud i en ny levevej. Det eneste der på bundlinjen bliver skabt i de lande som er ofre, er en infrastruktur og en kolossal gældssætning i det pågældende land (for ja, de penge der bruges på genopbygningen, de lånes af verdensbanken, som dermed har landet i et jerngreb), der er skræddersyet til at landet kan servere deres naturressourcer hvad enten det er olie, gas, kaffe, bomuld, jern, zink eller whatever, direkte til den vestlige verden. Befolkningen opnår minimal hvis overhovedet nogen fremgang, hvorimod den rigeste tiendedels formuer vokser eksponentielt.
    Indenfor 10 år har det inglo-amerikanske imperium sikret sig råderetten over samtlige betydningsfulde olie og naturressourcekilder i mellemøsten, startende med irak og afghanistan (hvor det pludselig er gået op for vestlige udvindingsselsskaber at der er ressourcer, for det viste vi jo ikke allerede da den amerikanske højsteret blotlagde Dick Cheney’s planer for igangsættelse og etablering af gas transport gennem afghanistan), dernæst Egypten, Libyen og nu snart Syrien. Så snart den komplette ustabilitet er opnået, kommer turen til Iran, hvis allierede i den muslimske verden har rigeligt at se til i deres hjemande. Dette betyder et nemmere job med indsættelsen af en mindre anti-amerikaner end Hr. Armanidinnerjacket som pt sidder med tøjlerne i Iran.

  6. Af Kasper Ege Jensen

    -

    Jeg holder fuldstændig med dig, Naser. Der skal gribes ind, og der skal gribes ind hurtigt!
    Jeg tror dog ikke, at det er nok med sanktioner for at vælte ham af pinden, der skal magt til!

    Ydermere så synes jeg det er sørgeligt at læse kommentarer som at “vi skal holde snotten for os selv”. Jeg tror helt sikkert også, at det kommer til at koste rigtig mange penge, og i værste fald vil der dø nogle af vores egne, men når vi nu er så enormt heldige at leve i det land vi lever i, så skal vi også være med til at udbrede demokrati og frihed.
    Jeg bliver trist til mode, når jeg læser, at der stadig er folk, der hellere vil beholde det hele selv, end at dele med andre. (Nej, jeg er ikke socialist, men humanist)
    Hvis jeg boede i et land, hvor jeg blev undertrykt, ville jeg ønske at der var nogen, der havde “boller” nok til at gøre noget!

  7. Af Peder B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Citat: Hvis jeg boede i et land, hvor jeg blev undertrykt, ville jeg ønske at der var nogen, der havde “boller” nok til at gøre noget! citat slut.

    Bageren i den vestre ende af Peter Bangs Vej har da altid rigeligt med boller i overskud, ligesom han har store mængder af hindbærsnitter og andet godt. Normalt bliver det hele malet ned og blandet med rom-essens til de berømte “rom-kugler”,

  8. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Naser.

    Ja Naser, hvad i al verden skal vi gøre for og med , alle ” De vidunderlige og videbegærlige unge Muslimske mænd / kvinder ” der lever i Mellemøsten?
    De har alle brug for al den hjælp de behøver for, at de kan komme levende ud af ISLAMS JERNNÆVE, før de alle enten dør af sult eller vold / mord.

    Det er så ufatteligt umeneskelig og grusomt, hvis de i deres unge liv aldrig får ” En fair chance ” for, at kunne leve ” Et nogenlunde retfærdigt liv ” her på jorden nu i dag, og IKKE efter døden.

    Islam OPFOSTRE jo SELV sine vanvittige DÆMONISEREDE LEDERE det er da helt klart for alle dem der har Åndelige øjne , at SE med.
    Islam er ET TOMT BEDRAG , desværre mere end det ( det er en DØDSKULT der`hædre og Ære DØDEN ), og som der`kun kan fører til SLAVERI( som et overmennesker eller et undermennesker) og DET BØR DE UNGE MENNESKER JO OGSÅ ha`at vide, ikke sandt Naser?
    VI MÅ SOM ET DEMOKRATISKT MENNESKE VÆRE ÆRLIGE OVERFOR DEM,IKKE SANDT NASER? DET FORTJENER DE JO.
    LAD VÆR MED AT FYLDE DEM MED LØGN -BEDRAG OG HUMBUK.

    Vis dem, at ” Vestens Kristne Gud ” er en GOD GUD, og som siger om sig selv, at ” HANS NAVN ” er KÆRLIGHED og BARMHJERTIGHED,TROFASTHED og GODHED,TILGIVELSE og SANDHED / RETFÆRDIGHED ( også for kvindekønnet, som Han ophøjede ved Marias Jesu fødsel i Israel).
    Og de bør også vide, at Israel og Jøderne har mindste lige så megen ret til ” Et fredfyldt godt liv “, som alle vi andre ” Etniske grupper og Nationer ” har det.
    Og,at DEN KRISTNE GUD ER IKKE VRED PÅ DEM TVÆRTIMOD.
    HAN ELSKER HVER ENESTE EN AF DEM. K.Iskov.

  9. Af Tom Romdal

    -

    Tak for den indsigtsfulde blog Naser.
    Og i øvrigt tak for dit virke som dansk politiker, selv om jeg ofte er uenig med dig så har du med din baggrund givet den danske udlandsdebat og værdidebat mange vinkler som vi ikke havde kunnet undvære.

  10. Af Knud Madsen

    -

    @ Kasper Ege Jensen.
    Nu retter du din sørmodighed mod mig, idet du direkte citerer mig.

    Hvor glimrende synes du det går i Iraq og Afghanistan? Jeg hører hele tiden stærke udfald mod os og Vesten i øvrigt, for at have grebet ind i deres paradisiske lande, og vi skal betale “blodpenge” hver gang en civilist, hvem det så end er, rammes, når de danner skjold for krigerne.
    Allerede efter ganske få dage.

    Ved du egentlig noget om, hvem der taler sandt i de lande og hvem der egentlig dræber hvem og hvorfor?
    Ved du hvem, der efter diktatorerne evt. fald skal lede landene? Jeg og alle andre ved det ikke og værst af alt så ved de det selv heller ikke.

    Men et er helt sikkert, der kommer en ny brutal diktator, som vil plyndre, slagte og dræbe los, så han selv kan rage penge og magt til sig og sin klan.

    Vil du godt selv være med til at risikere dit eget liv og lemmer for at redde/befri disse folk? Nå nej, det er da også lettere at lade amerikanerne om at ofre deres unge mennesker, eller skal det være din nabos søn, der skal dræbes, 100% omsonst, for at en ny diktator kan komme til magten i Muhamedanien?

    Det er sørgeligt at nogle er så glade for at kriges og dræbe for et eller andet diffust mål.

  11. Af Jesper H

    -

    KHADER – hvad har du forestillet dig?

    Vi er blevet mere end klandret – for vores deltagelse –
    i Irak-Afghanistan – hvor 40 af vores soldater har mistet livet.
    Vi er et land med 5 millioner indbyggere – hvor mindst halvdelen af befolkningen er på overførselsindkomster.
    ———————————-
    Vi har daglige problemer med – den overeksponerede indvandring – overfald – mord – hjemmerøverier – bandekriminalitet etc.etc..
    ———————————
    Vi skal overhovedet ikke blande os i muslimernes diverse opgør – vi har hverken fysisk eller psykisk overskud – til
    disse opgør.
    ———————————
    Du som taler deres sprog – kender deres mentalitet – kunne
    appellere til dem – ikke mindst ved dine telefonkontakter –
    om at stoppe – “BLODBADET”
    ———————————-

    Prøv at se – hvad de foretager sig i Jordan – fører retssag mod kurt westergaard
    – for at tilsløre de faktiske forhold.
    ———————————-
    Undskyld mig – jeg fatter – ikke den muslimske ideologi –
    TV billederne – virker som en flok uslebne personer – gadens parlament – der styrter rundt – uden mål.

    Nøjagtig det samme vi så – ved Dannebrog afbrændingerne.

    Lad os endelig passe vores eget Jordbærbed!¨

  12. Af Kasper Ege Jensen

    -

    @Knud Madsen: Svar på tiltale:
    Jeg synes det går fremad i Iraq og Afghanistan. Du har ret i, at der er visse individer, der stadig er så forskruede og hjernevaskede, at de tror på taleban og andre ekstremister. Disse personer har ikke min medfølelse.
    Men det tager tid at ændre folks kultur. Vi kan ikke forvente, at alle vil elske vesten og demokrati fra dag et, som vi heller ikke forventer at idioti uddør i løbet af en generation, bare fordi vi har lange vidergående uddannelser. Der er helt sikkert lang vej, men vi har i det mindste sprængt bjerget.
    Der er masser af solstrålehistorier både fra Irak og Afgh. En af mine favoritter var en reportage fra Kabul, hvor 3 unge mennesker der arbejdede på en radiostation blev interviewet. De var frygtelig glade af den simple grund, at de nu måtte spille musik! Ja, at spille musik var og er forbudt under Sharia, så da taleban var ved magten, var der ingen musik. Nu da taleban er væk (officielt væk fra magten…) må man igen spille musik i radion, og dette var for disse unge mennesker lykken.
    Og ting som at piger og kvinder nu igen må gå i skole kan også få mig til at blive glad og tro på noget godt i denne verden.

    Du skriver, at der helt sikkert vil komme en ny diktator som ikke er spor bedre end den sidste. Dette er jeg uenig i. Jeg er hel sikker på, at den netop igangværende bølge, af ønske om demokrati og frihed, er så stærk, at den vil ende med, at folket rent faktisk for magten. Om ikke andet, så for en tid.

    Og så vil jeg runde af med at sige: Ja, jeg vil rigtig gerne være aktiv i kampen om demokrati og frihed alle steder i verden. Og dette selv om at jeg kunne miste et lem, eller livet.
    Er ansat i forsvaret på 6. år.

  13. Af Peder B.i.s.g.a.a.r.d

    -

    Kasper skriver:
    Og dette selv om at jeg kunne miste mit lem, eller livet.
    Er ansat i forsvaret på 6. år.

    A har aaltid haft den mistanke te a de var det dér macho – nowet, som te a er æ primær motivationsfaktor, men det værst’ er dog te a du så har kostet wos skattey’ere mer end 1 million kroner i løwet a di sews aar!!!!

  14. Af Knud Madsen

    -

    @ Kasper Ege Jensen.

    Når du nu ser folk fra disse lande vi har her i landet, der angiver at være flygtninge, kan det så ikke undre dig, at de lægger en sådan opførsel for dagen, som de vitterligt gør?
    De skyder til måls efter redningsfolk, der tvinges til at gå ind i deres ghettoer for at redde deres naboer, de arrangerer sig i voldelige bander, de voldtager danske “ludere”, som de kalder vore gode kvinder, de røver og plyndrer direkte og indirekte vort samfund. De kræver alle mulige særrettigheder og dermed ændringer i vor kultur. De hylder sælsomme prædikanter som prædiker den sorteste sorte sharialov og hadske religion, og vil på alle måde omstyrte vores kultur for at indføre deres egen modbydelige voldskultur, hvor man kun har respekt for den stærke leder.
    Det har i den grad åbnet mine øjne for muhamedanerens virkelige sande jeg og sjæl. Det huer mig på ingen måde, og jeg vil intet gøre for dem ud over at ønske dem ud af vores land, jo før jo bedre. De forlanger altid, at vi skal respektere deres kultur, og det gør jeg så, men kun når de hærger på eget territorium.
    Som du så sikkert også ved, har en muhamedaner kun respekt for en stærk leder. Alle indrømmelser og svækkelser tages som svaghed, ganske som i dyreverdenen, hvor en gammel førerhan jages fra tronen, når han ikke kan hamle op mod de unge hanner.

    Jeg ville meget stærkt ønske, at jeg kunne dele dit optimistiske syn på krigene i Muhamedanien, men jeg har set hvordan folkesjælen er blandt muhamedanere, ved at se hvordan de opfører sig her i landet, til trods for at de angiver at være flygtninge.
    Læg mærke til, at der kun meget sjældent er blot en eneste muhamedaner, ud over Naser, der tager til genmæle og fordømmer vanviddet, som det dagligt udfolder sig her i DK..
    Husk at muhamedaneren taler med 2 tunger, for at fremme sin kamp mod os.
    Jeg synes det er flot, at du er villig til at give dit liv for muhamedanismen. Jeg er til gengæld villig til at ofre mit, den dag vi skal kæmpe for vores ret til stadig at forblive og være danske i vort eget land, Danmark. Den dag håber jeg, at du er på vores side.
    Det eneste der kan rette op, på den sindssyge tilstand der råder i Muhamedanien er, når de unge kvinder ser og lærer af Internettet, hvordan Vestens kvinder lever et selvstændigt og frit liv med egne meninger, holdninger, penge og job og ikke som elendig slave under en analfabet, der mener at han er Guds gave til menneskeheden, blot fordi han har en tap for neden.
    Til den tid, om 20-40 år kommer det stille, men for mændene, modbydelige oprør, som kun kvinder kan det.

    Så længe muhamedanismen, som mændene forlanger den praktiseret, råder, er det 112% håbløst at tro på demokrati og basale menneskerettigheder.

  15. Af georg christensen

    -

    Hej, Nasser Khader, her er jeg fuldstændig enig med dig. Det “nazzistiske, facistiske og diktaturiske styre,som stadig findes i mellemøsten, bør med, og i “demokratiets” NAVN, bekæmpes, med alle “midler”, som vi hos “OS” Europæerne, bekæmper “rotter”. Værdiløse “diktatore”.

    Hej,( Nasser Khader), “jeg”, vil altid være med i din kamp for (Arabernes og Islamisternes), medbestemmelsret.

  16. Af Elsebeth Nilsson

    -

    Jeg husker historien om fagforeningsmanden, fra et offentligt møde for mange år siden. Den gjorde dybt indtryk. Deler din dybe respekt for de unge oprørere.

  17. Af georg christensen

    -

    “Syrien”, et stort land, som stadig sidder fast i “diktaturets klæder”.

    Hvorfor hjælper vi “demokratiets” og frihedens kæmpere dem ikke?

    Svaret er let, at sende: Vores eget “demokrati”, er ikke stærkt nok. Handlings modet, mangler, modet til at tage beslutninger.

    Selv om vores “demokrati”, har mangler, bør vi ikke holde os tilbage, når vores (brødre og søstre)”medmenesker”, hos forskellige “diktatore”, rundt om i verden, holdes som “slaver”.

    I Frihedens og (demokratiets navn), bør “VI”, altid være med “DEM”, og på alle måder, hjælpe dem, også med magtanvændelse. Det eneste “ord”, som diktaturet forstår.

  18. Af Steffen Kirkegaard

    -

    Mange socialister ønsker ikke at man går i krig. Mange socialister ønsker blot at stå på sidelinjen og se dem blive voltaget, massekrerert og nakkeskudt.

    De selv samme socialister ønsker dog at vi i danmark får flere forbud og mere overvågning. Måske der er derfor, de synes det er helt fint med et sådan styrre…?

    http://www.180grader.dk/Politik/55-forbud-fra-s-sf

  19. Af georg christensen

    -

    Et “diktatur”, kan kun bestå, så længe, der er nogen, som accepterer “diktaturets” tankegang.

    Sådanne lande, bør af “verdenssamfundet” fuldstændig blokeres.

    Her følger så et par navne: KINA, Rusland og Saudiarabien, bør lukkes ude,deres forståelse af “meneskerettigheder” ligger på et så lavt “punkt”,at de burde holdes ude, simpelthen “blokeres”. “LIVET”, har ikke brug for deres tankegang.

  20. Af jesper andersen

    -

    Det er egentlig sjovt du siger det Steffen Kirkegaard. Forbud og overvågning er blevet langt mere markant de sidste 10 år samt bureaukratiet er eksploderet, smagsdommere er ansat i hobetal… men af hvem?

  21. Af j b

    -

    Vi bør øge forsvarsbudgettet i Danmark en 200-300%, så er vi tættere på en løsning. Den stående beholdning af kampfly, under 100, hvoraf halvdelen står standby, rækker simpelthen ikke til at løse alle de konflikter, som er på trapperne. Som studeievejleder må rådet til de unge være at søge ind som pilot eller proffesionel soldat, der er garanti for fast arbejde de næste 50-100 år. Alene antallet af muslimske stater understøtter det.
    For Danmark, vi kan jo ikke tillade os militært at stå udenfor, når der er problemer i muslimstaterne. Det vil ikke se pænt ud i den store verden. Problemet omkring valget af nye kampfly har dermed også løst sig selv, nu er det ikke modellen, det handler om, men hvor mange hundrede ekstra vil skal indkøbe!
    At resten af landet så sejler, er jo totalt uvæsenligt.

  22. Af j b

    -

    At Kina og Rusland skal udelukkes fra verdenssamfundet, er de da skide ligeglade med. Det er dem, som har bukserne på! Sikke noget nonsens.

  23. Af otto barreth

    -

    Stor respekt for Naser Khader, men jeg har stadig vanskeligt ved at forstå, hvorfor han ikke kan tage total afsked med sin muslimske tro. Som det fremgår, er der stadig flere danskere som tager afsked med en anden tidligere undertrykkende religion; kristendommen!Man kan ikke være næsten jomfru, og derfor heller ikke moderat muslim.Nu hvor Naser Khader konstant har livvagter, for at beskytte sig mod angreb fra islamister, kunne han vel ikke risikere mere ved at vise et godt eksempel.
    Islam viser sin gru verden rundt, så slip denne “tro” og vis et godt eksempel for unge danske muslimer og unge i Syrien, ved at sige farvel til galskaben.
    Verden vil først blive “normal” når religion er blevet en privat sag, voldelige, fanatiske,hadfulde, indoktrinerende foreninger=religioner burde for enhver pris fordømmes.

  24. Af charlotte sylvestersen

    -

    Tak Naser,
    det absolut bedste overhovedet jeg har læst om begivenhederne i Syrien lige nu,
    venlig hilsen,
    Charlotte – Milano

  25. Af M. Larsen

    -

    Kære Naser, jeg har altid syntes at du var en velbegavet person. Det synes jeg stadig, misforstå mig ikke. Men jeg synes du skulle gå endnu mere frem i medierne med det DU ved om danskere, sammenlignet med de/det styre du kommer fra.
    F.eks. ved du (og andre) jo godt at INGEN danskere (udover måske 25 stk. fra syd for Greve) kunne drømme om at være voldelige. At vi ikke har et militær der kunne henrette folk og smide dem ud fra deres lastbil f.eks. At vi ikke har og aldrig vil få et parti der vil opfordre til vold mod andre.
    DERFOR er det vigtigt at forstå at vores lille land med kun 5 mille indbyggere og meget små kvadratmeter land, naturligvis ikke kan tage imod folk med totalt andre opfattelser af livet, vold, kvindeundertrykkelse, imaner, bøsser, vold og meget , meget mere! Det kan ikke lade sig gøre. Og det burde du og andre velbegavede indvandrere komme frem og sige. Ligesom i skulle lade være med at forfølge f.eks. DF, bare fordi de siger at nu må nok være nok. DF er jo ikke imod at hjælpe folk selv ude i verden, men det er vel OK at man vælger at prioritere ens egne gamle, syge og svagelige først, ikke? Jeg håber, at du vil gøre lidt mere ud af at fortælle om de forskelle du jo véd der er mellem det være sig Syrien, Libyen, Iran, Irak, Nigeria, Somalia – you name it – og lille Danmark. Tak ellers for flere gode indlæg!

  26. Af Aravim Tembelim

    -

    “We live in a world where when Christians kill Muslims, it’s a crusade.

    When Jews kill Muslims, it’s a massacre.

    When Muslims kill Muslims, it’s the weather channel. Nobody cares.”

    – Ambassador Dan Gillerman

  27. Af Ole Jørgensen

    -

    Naser khader, vil det være svært for Allah at gribe ind, Allah ved alt, ser alt, men alligevel griber Allah ikke ind, hvorfor Naser?

  28. Af Sam Mansoor

    -

    Jeg kan til stadighed blive forundret over det lave niveau i kommentarerne som modsvar til et ellers udmærket og nuanceret blogindlæg. Det undrer mig om nogen har læst artiklen, eller er ivrige efter at proklamere deres dybt protektionistiske holdninger og at samtlige dårligdomme skyldes Islam. Situationen i Syrien har næsten intet med Islam at gøre. Styret er sekulært, og der er tørklædeforbud i universiteterne.

    Situationen i Syrien er uhyre kompliceret, og hvad verdenssamfundet (læs: udvalgte koalitionslande med Rusland og Kina som stille modstandere) ender med at træffe af afgørelser, vil i sidste ende højst sandsynligt skabe en symbolsk forandring. Sanktioner rammer sjældent de politiske ledere eller deres pengepung men snarere befolkningen. Og at straffe et regime via sanktioner kræver tunge politiske overvejelser. De Vestlige lande er allerede involveret i Afghanistan, til dels Irak og nu Libyen. Hvis Vesten udvider deres politiske engagement til også at omfatte Syrien kan det blive farligt samt risikere at avle lokal terrorisme.

    Men der hersker næppe nogen tvivl om, at de Vestlige lande må tage skarpt tage afstand for overgreb og drab på uskyldige civile.

  29. Af Hans Hansen

    -

    Med den tyrkiske premierminister Erdogans initiativ i form af “raadgivning” til den syriske ledelse maa man antage, at urolighederne snart aftager vaesentligt. Forholdet mellem de to landes ledere er blevet vaesentligt forbedret siden Erdogan tog over, og med tyrkernes betydelige erfaringer i at “haandtere” uromagere (armenere, kurdere, journalister og menneskerettighedsforkaempere), vil Asad vaere godt hjulpet. Dermed vil ogsaa Iran kunne se frem til roligere tider og Erdogan vil med rette kunne haevde, at uden hans indsats ville store dele af Mellemoesten staa i brand.

  30. Af j b

    -

    Sam Mansoor
    Jeg kan undres over den forventede hjælp, som alle lande i den melløstlige sfære regner med. Nej, muslimer er ikke noget problem her, det skyldes alene et sekulært diktatur. Situationen er yderst kompliceret og so what! Skal vesten redde hele jeres forplumrede verden eller skal i selv tage fat? Når personer agiterer mod muslimer og den kultur, som jeres del af verden står for, er det fordi folk er pissetræt af jeres religionsfræs. Bliv hjemme og tag hånd om jeres problemer, vi gider ikke!

  31. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Fred være med alle ofre for undertrykkelse i Syrien, og andre steder.
    Fred være med ytringsfrihed.
    Blot ikke på denne blog, og skriver ikke til læsere, men til moderator.
    Skam få dem, forklar hvad i mit indlæg som er dem så meget imod, at ytringsfrihed, ikke gælder her.
    Skam få Berlinske hus, som støtter censur.

  32. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Og bring så lige mine indlæg fra igår. tak.

  33. Af Hans Hansen

    -

    Vi kan have mange synspunkter paa hvad der foregaar rundt omkring i verden, men udgangspunktet vil altid vaere den verden vi kender.
    Som udlandsdansker har jeg ofte noteret mig, at lokalbefolkningen kan have en anden opfattelse af normalitet end jeg havde med hjemmefra.
    I sammenhaeng med denne blog kan jeg naevne, at jeg ved et moede med en lokal oekonomiminister foreslog, at den lokale mangel paa arbejdskraft med en konkret uddannelse, maaske kunne udfyldes ved at invitere tyrkiske medarbejdere. Svaret var meget kontant: Det er kun mennesker i Vesteuropa, isaer Skandinavien, der kunne droemme om saadanne taabeligheder. Mennesker fra den muslimske verden skaber kun splid!
    I en verden hvor mennesker betragtes som ligevaerdige, forekommer saadan et udsagn urimeligt, men vi er jo alle forskellige.

  34. Af Bjarne hansen

    -

    Libyen, “hjælper vi” nu… skulle vi også til at bombe syrien…
    Hvorfor så ikke Iran, Thailand, Kina; yemen, somalia, saudia arabien osv….alle dise stater har jo diktatur i en eller anden form.
    Mig bekendt tager danskerne til thailand på ferie..landet har militær diktatur…hvor er vores moral henne, bare vi får sol på kroppen og billig ferie…
    Lad dem dog slås og lad nu afrika selv klare situationen, jeg tror godt de kan.
    Hvorfor skal europa stadigvæk spiller ” herrefolket” dernede.
    Og hvem i h…… støtter vi egentlig i Libyen, civilbefolkningen siger vi….
    Nu kommer der britiske og franske officer ned til oprørerne, hvad bliver det næste..

  35. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nasar: Jeg deler desværre din frygt. Vi ser i Libyen, hvordan disse “unge mennesker” i kamp – de kommer alvorligt til skade.

    Problemet er at gribe ind i Syrien! I Libyen er det teknisk muligt – og det er blevet gjort. Men i Syrien ???

    Man kan heller ikke tro, at Tyrkiet blot vil se til mens horder af syrere flygter over grænsen ved Samendag, Antakya, Kirikhan. Jeg skal ikke på ferie til Tyrkiet i år!

  36. Af Victoria Hansen

    -

    Da min veninde, der stammer fra Daraa i Syrien(Ca. 100 km. syd for Damaskus) , og som i øvrigt var på ferie dernede i sidste uge, fortæller mig om en hel anden virkelighed, end den vi oplever herhjemme fra, så må der jo være noget galt!!
    Hun fortalt mig blandt andet om, at største delen (hvis ikke alle) af dem der bliver dræbt er fra afbevæbnede syriske sikkerhedsstyrker, fordi præsidenten meddelt, at der ikke måtte fyres ild mod demonstranter og at landet hærges af bevæbnede terroristbander som har til formål at udbrede frygt og ødelæggelser, hvor fredagsbønnen ofte har været udgangspunktet for disse bander under dække af “fredelige demonstrationer” til at begynde med, men som udvikler sig til at blive voldelige.

Kommentarer er lukket.