Her er min prædiken – god grundlovsdag.

Af Naser Khader 71

Da jeg blev spurgt, om jeg ville komme i dag og holde en prædiken for jer i denne forsamling var det med en vis ærefrygt, jeg takkede ja.

Jeg har i de sidste mange år været både tvivlende og søgende. Jeg definerer mig selv som både kulturkristen og kulturmuslim. Fordi kristendommen er så stor og vigtig en del af kulturen her i landet, er den luthersk-evangeliske ånd dermed også en del af mig. Islam har jeg fået ind med modermælken, men jeg har gennem en længere periode følt mig mere og mere distanceret fra min barndoms tro.

Det er ikke fordi, jeg bliver afvist af de islamiske lærde, at jeg er søgende. Jo, der er ikke mange moskéer, jeg er velkommen i, men det i sig selv får mig jo ikke til at tro mindre.

Det er i langt højere grad fordi, jeg ikke kan forlige mig med den fundamentalistiske udlægning af Koranen, jeg i stigende grad oplever. Jeg føler, at der bliver udøvet vold mod min barndoms tro, når der opfordres til intolerance, had og til forbrydelser mod menneskeheden i Guds navn.

Islam har jo ikke altid været sådan. Det har tidligere været et sted med rummelighed og overskud og plads til at tage sig af samfundets svage og udstødte. Islam har tidligere spillet den samme rolle i verden, som kristendommen gør i dag. I dag er der desværre alt for mange, der ikke efterlever de kærlige budskaber, der også er i islam. Der er for mange, der følger en hadefuld og krigerisk tolkning af skrifterne. Og det synes jeg er sørgeligt.

Derfor er noget af det jeg beundrer allermest ved den danske folkekirke den rummelighed, der er i den. Der er en tolerance og en åbenhed, som gør dybt indtryk på mig.

Dagens tekst er fra Johannesevangeliet kap. 15, vers 26 til kap. 16, vers 4. Den handler om det, at forblive stærk i troen når man bliver udstødt. Den handler om, hvordan mennesker, blinde for sandheden, slår ihjel i Guds navn og tror de gør det rette. Den handler om ikke at kunne kende forskel på ret og vrang. Og den handler om grunden til, at nogle mennesker ikke kan kende forskel på disse to. Men vigtigst af alt, handler den også om modsvaret til dette had, nemlig næstekærligheden.

Verdens had

v26  Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.

v27  Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

v1  Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra.

v2  De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud.

v3  Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

v4  Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Det er nogle store og tunge emner, som her tages op. Men det er også emner, der den dag i dag fylder utrolig meget i vores dagligdag. Hver dag, når vi tænder for nyhederne i radioen eller i fjernsynet, møder vi disse mennesker, som dagens tekst handler om. Mennesker, der ikke kan kende forskel på gode og onde gerninger.

Vi har alle hørt om Lors Dukajev, vi hører om den længe ventede tilfangetagelse af Ratko Mladic, vi hører om kristenforfølgelser af kopterne i Egypten, vi hører om brutale drab af civile demonstranter overalt i den arabiske del af verden. Vi hører om børn, der bliver lemlæstede og torturerede.

Og det gør ondt, at høre om disse gerninger. Det gør ondt helt ind i hjertekulen, når man ser en flok forvirrede mennesker, der går fortvivlede rundt og leder efter deres kære, på en støvet plads, lige efter en bombesprængning. Man får det fysisk dårligt af medlidenhed, når man ser en moder siddende med sin livløse søn i armene og græde hysterisk. Disse billeder printer sig ind på nethinden, og det er umuligt for os at forstå, at et menneske – et menneske af kød og blod, ligesom os – et menneske, der har set de samme forfærdelige billeder, som vi har – kan ville påføre andre denne sorg, denne frygt og denne smerte én gang til.

Jeg tror også, at Jesus talte om sådanne handlinger, da han talte om verdens had. 

Handlinger som disse, får vi aldrig forbryderne til selv at indrømme, er forkerte og forkastelige. Det kan vi ikke få dem til, fordi de ikke ved, hvor slette deres handlinger er. De er overbeviste om, at de tjener et større gode, at de gør det rigtige.

Den tyske teolog og modstandsmand under 2. Verdenskrig, Dietrich Bonhoeffer, mente at de farligste mennesker ikke var dem, der var direkte onde. For direkte ondskab eller glæde ved andres lidelser vil altid være let at gennemskue, og vi vil altid væmmes ved det. De farligste mennesker er i stedet dem, der ikke kan kende forskel på rigtigt og forkert. Det er folk som disse, der ikke kan gennemskue at onde handlinger, forklædt som værende gode, i virkeligheden er onde.

Bonhoeffer så det dengang og vi ser det over alt i verden i dag. Men han stoppede ikke bare her. Han slog sig ikke til tåls med forklaringen, at nogle mennesker er vildledte og tror, det onde er godt, og det gode er ondt. Han påpegede, at der er en målestok, ved hvilken vi altid kan gennemskue om handlinger er gode, eller om de i virkeligheden bare giver sig ud for at være det. Og det er næstekærligheden.

Det er også budskabet om næstekærligheden, som dagens tekst handler om mere end noget andet. Næstekærligheden står som det gode modsvar til alle de onde gerninger vi er vidner til overalt i verden.Den er det indlysende og enkle svar på, hvordan vi skal forholde os til onde handlinger, og på hvordan vi skal lære at gennemskue dem. De, der handler forkert, men ikke ved at de gør det, gør det, fordi de ikke kender til Guds kærlighed.

Næstekærligheden er således det mål, alle handlinger skal måles ved. Respekten for det enkelte menneske, evnen til at føle empati eller medlidenhed, men også evnen til at glædes over andres lykke – alt dette ligger i ordet næstekærlighed.

Jeg synes, at budskabet om næstekærligheden er det smukkeste af kristendommens budskaber. For med dette handler det ikke længere om, at man skal bevise over for Gud, hvor meget man tror. Det handler ikke om, hvad man gør for at tilfredsstille Gud. Det centrale bliver at gøre en positiv forskel for vores medmennesker, i stedet for at gøre en forskel for sig selv. Det er det vi lærer af historien om den barmhjertige samaritaner, og det er således Jesu eksempel kan efterfølges. Det er altså motivet bag vores handlinger, kærligheden til det gode, og ikke handlingerne selv, der betyder noget.

Hvis vi accepterer denne præmis for Guds kærlighed, må vi også være beredte på at påtage os det ansvar, der medfølger.

Under Muhammedkrisen, da jeg fik en bombetrussel, ringede Søren Krarup til mig og tilbød, at vi kunne skjule os på en gård, hans familie ejede, hvis vi havde behov. En gård de tidligere havde brugt til at skjule jøder og frihedskæmpere på.

Jeg synes det var en meget smuk gestus! Søren Krarup er ikke en af dem, man i det daglige forbinder med næstekærlighed, men da jeg virkelig havde brug for det, var han der. Det er sådan han er. Han er der 100 % for dem, han kender.

Jeg vil gerne tage næstekærligheden et skridt videre. Jeg mener, at kærligheden til Næsten giver os et direkte ansvar over for denne – lige meget hvor han måtte befinde sig. Hvis vi har muligheden for det, er vi forpligtede til at hjælpe dem, der ikke kan beskytte sig selv, hjælpe de svage og hjælpe dem, der bliver begået uret mod.For mig er dette et af de ædleste budskaber i kristendommen. Det er et budskab, der udspringer af kristendommen, men på grund af styrken i det, har det spredt sig til hele det danske samfund.

Næstekærligheden og respekten for det enkelte menneske hænger uløseligt sammen. Man kan ikke have den ene uden også at have den anden. Det er en helt central værdi i den danske, demokratiske grundlov. Og det er med til at gøre Danmark til så fantastisk et land, som det er. Et land, hvor disse værdier ikke bare ligger i vores normer og i folket, men et land, hvor disse værdier er sikret i grundloven.

Jeg har selv prøvet at leve i et land, hvor disse værdier ikke er sikrede. Jeg har prøvet at leve i et land, hvor korruption og egen vinding overtrumfer respekten for individet og den retfærdige, lige behandling af alle mennesker. Derfor er det også med stor glæde, at jeg ser det arabiske forår springe ud. Der sker en masse forfærdelige ting dernede i øjeblikket, men kampen for frihed, retfærdighed og værdighed, synes jeg er meget smuk og livsbekræftende.

Det er en kamp, vi for længst har vundet i Danmark. Vi har for længst sikret de almenmenneskelige rettigheder, der udspringer af respekten og kærligheden til vores medmennesker. Det er det, vi fejrer i dag på den 162’tyvende Grundlovsdag.

Men som jeg også sagde, forpligter denne kærlighed til næsten og respekten for hvert enkelt individ. Vi har et ansvar.

Det er vores ansvar, at bruge dagen til at kigge ud i verden, for der er mange, der har brug for vores hjælp. Danmark er en sværvægter, hvad angår ytringsfrihed, religionsfrihed og respekten for andre individer. Men disse værdier bliver meningsløse, til en tom skal, hvis ikke vi hjælper dem, der ikke er så heldige som os.

Vi lever i en kompliceret verden. Beskyldningerne flyver om ørene på os. Tag for eksempel Libyen. Nogle siger, at vi skal blande os uden om og passe vores eget. Andre beskylder os for at have en skjult dagsorden, at vi kun er der på grund af olien.

Til de første vil jeg spørge: Kan I sige at I har respekt for jeres medmennesker og ikke ville hjælpe disse, når de har brug for det?Og til den anden gruppe, vil jeg sige: Er det, at andre interesser er i spil, en begrundelse for ikke at hjælpe? Hvis vores intentioner er gode, skulle vi så lade være, bare fordi andre ikke har den samme dagsorden som os?

Når alting bliver kompliceret, uoverskueligt, og vi bliver beskyldt for at have en skjult dagsorden, kan vi altid spørge os selv, om vores handlinger lever op til kravet om kærlighed og respekt for vores medmennesker.

Hvis svaret er ja, så har vi et ansvar for at handle og for at hjælpe, hvor vi kan.Vi ved at respekten for vores medmennesker og næstekærligheden er godt. Vi ved det, fordi vi kan bruge dem til at vurdere vores handlinger.

Derfor skal vi ikke bare benytte denne dag til at fejre, hvor godt vi har det herhjemme, eller hvor gode vi er til det med demokrati og respekt for individet. Vi skal se dagen som en anledning til at revurdere vores gøren og laden. For selv om vi for længst har vundet kampen for respekt, lighed og frihed i Danmark, bliver vi aldrig færdige med at passe, pleje og beskytte dem, når de bliver udfordret af andre værdisæt og andre kulturer.

Jeg ser de danske og især de demokratiske værdier som en smuk, men skrøbelig blomst. Vi skal vande og pleje dem, så de ikke tørrer ud og visner. Vi skal værdsætte dem og bringe dem frem i lyset og lade nye frø spire, hvor de kan. Og også disse nye spirer skal vi hjælpe med at fæste rod og vokse sig smukke. Det er det ansvar, vi har som borgere i et demokratisk, frit og næstekærligt samfund.

Amen – og fortsat god grundlovsdag!

71 kommentarer RSS

  1. Af Conny Herholdt Henriksen

    -

    Tak forde du er her.
    Tak forde du er så modig at stå frem og tak forde du gør opmærksomhed på hvor vigtig VIDEN = skolegang er.
    At lære at læse, er ensbetydene med at kunne tilegne sig viden og få mange forskellige indgangsvinkler til hvad der foregår i samfundene rundt om i verden og danne egne meninger.
    Slut med indoktrinering´og panipulering !
    Hvor har vi det dejligt her i Danmark og her er plads og respekt for alle, hvis de vil os det godt !
    Jeg misunder ikke de børn og unge, som er på vej nu.
    Hvor er tryggeheden blevet af ? !
    Når jeg ser TV. og ser hvad der sker rundt om på jorden af grusomheder og begær…. Mit hjerte græder og frygter for hvordan det skal gå mine næste!
    Lær at læs, anafalb´tisme fører dig bag lyset.
    Godt gået Naser Khader

  2. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Ja, ja. Uanset hvilken religion man bekender sig selv, kan man sikkert få megen glæde ud af at ligge der med numsen øverst og tilbede sin herre – og sig selv – som en anden pryglet hund.

  3. Af Kim Olsen

    -

    Anonym hesteelsker,

    “Hvad er en mørkemand? En mørkhudet mand?”

    Det kan det være. Ellers kan du jo prøve at google udtrykket. Willy Søvndahl har brugt det ved flere lejligheder..

  4. Af Henke Mao

    -

    En lille fin skraldespand til de mere fladpandede kommentaerer ville være dejligt. Så kan der blive holdt demokratisk samling der. Klagefunktion ?

  5. Af Kim Olsen

    -

    Iøvrigt Anonym Næsteelsker,

    Hvordan kan det være at du ikke skriver under dit rigtige navn. Det er sq lidt svært at tage indlæg fra “Holger Papnæse”, “Anonym Næsteelsker” og andre mere eller mindre opfindsomme synonymer alvorligt.

    Du vil nok fremføre, at jeg alligevel ikke kan kontrollere om det er det rigtige navn folk skriver under. Det har jeg faktisk heller ikke hverken lyst til, eller mulighed for. Jeg tror bare at man tænker sig om en ekstra gang når man skriver under sit eget navn (idet jeg antager at folk er ærlige) -og det kunne synonym-skribenterne i særdeleshed have gavn af.

    Kig bare på K.Andersen/Kris Hansen/Kristian Andersen m.fl..

  6. Af Ahmad hashem

    -

    Jeg er selv Muslim, og Naser han er så meget en taber. Han tror at vi tror at han er en muslim, men det er han bare ikke. han siger for meget og snakker for meget om islam som han ikke ved en skid om.

  7. Af Elsebeth Nilsson

    -

    Ali Mahmoud skrev 00.56: “der er bare visse ting som har ændret sig i årenes løb mht til den nye generation og den danske kulturs påvirkning.”

    Det er rigtigt, men Naser Khader var barn i Syrien og oplevede barndommen dér.

    Vi har forskelligt udgangspunkt, men i øvrigt tak til AM for et (for mig) oplysende indlæg.

    Om alle beskyldningerne mod NK for “populisme”: Jamen…eh???

    Vil man for enhver pris Magt, Indflydelse og den danske Ministertaburet anno 2011 – vælger man så af hjertet Det Konservative Folkeparti???

  8. Af Steffen Nielsen

    -

    Ahmad hashem

    “Jeg er selv Muslim, og Naser han er så meget en taber. Han tror at vi tror at han er en muslim, men det er han bare ikke. han siger for meget og snakker for meget om islam som han ikke ved en skid om.”

    Det er nu ikke meget, du har byde på.

  9. Af Steffen Nielsen

    -

    Anonym næsteelsker

    Jeg holder stadig fast ved, at det er Yathrib=Medinaperioden, som tæller. År 0 efter muslimsk tidsregning tæller fra den dag dag, da Muhammed tog til Medina og blev sejrherre. Herfra stammer hele den strategi, nærmest militærisk udtænkt, for hvordan religionen skulle spredes og implamenteres. Dødsstraf for frafald, immigration for at sprede islam, flytten sig sammen i parallelsamfund, loven om darura (nødvendighed), så muslimer får mulighed for at få fodfæste i nye omgivelser, hvorefter når man er vokset i antal, kan sætte styrke bag kravene om særrretheder til transformering af det nye samfund. Muhammed var smart. Man fik muligheden for at konvertere til islam og træde ind i den muslimske hær og få del i de rigdomme og slavinder, som fulgte med erobringerne. Kvinderne måtte ikke gifte sig med ikke-muslimer. Ud fra Medinaversene skulle man sætte skræk i de vantro. Muhammed opførte sig i etisk forstand langt fra som noget, der lignede det mest perfekte menneske, der har levet. Han tog sig slaver, sexslaver og andet rov. Og så beordrede han mord på kritikere udført på bestialsk maner. I Koranen er der anvisninger på, hvordan rovet (piger og kostbarheder bl.a.,)skulle deles efter vundet slag.

    Det ville være fint, hvis det var Mekkaversene, som abrogerede Medinaversene og ikke som nu omvendt.

    Da Muhammed havde brug for jødernes støtte, blev de kaldt Det udvalgte folk. Da han ikke længere havde brug for dem, omtaltes de som de, der svigtede Moses, og som var at sammenligne med aber og svin. Abrogation var et middel til at føre sine tilhængere fra en koldning/position til en anden. Da nu Medinaperioden kom efter Mekkaperioden, er det Medinaperioden, der tæller. Dvs perioden med de mest uforsonlige vers.

  10. Af Elsebeth Nilsson

    -

    Om dette gavner, ved jeg ikke, men jeg synes personligt, at litteraturen – og dermed også udsagnet fra vore forfædre – hører med her.
    Engelske C.S. Lewis (af mange danske især kendt som forfatteren til børnebøgerne om “Narnia” )- formulerede essensen af de 10 bud i en enkelt sætning:
    “Du skal elske din fjende. Det er en ordre!”

  11. Af Niels P

    -

    @Elsebeth Nilsson, 6. juni 2011 kl. 22:12

    Når Jesus skærpede buddet “du skal elske din næste” til “du skal elske din fjende”, så var det for at gøre os bevidste om, hvor afhængige vi er af den kærlige og tilgivende Gud, for intet menneske kan elske sin fjende, og vi er derfor helt afhængige af Guds nåde.

    Det er ikke loven og buddene, der er det centrale i evangelierne (i modsætning til jødedommen og islam). Det er Guds kærlighed. Guds kærlighed til mennesket. En frugt af Guds kærlighed vil så være, at mennesket gør det gode og kærlige. Ligesom et trygt barn, der er elsket af sine forældre, behandler de andre børn pænt. I hvert ideelt set.

    Så pointen er ikke buddet, men Guds kærlighed.

    Det tror jeg godt du ved.

  12. Af Niels P

    -

    “I hvert fald ideelt set”, skulle der have stået.

  13. Af C. Anhøj

    -

    Naser
    En glæde at høre om dine skridt henimod Sandheden. Og jeg tror du har ret i næstekærligheden er essentiel. Men jeg har også erkendt at vi som mennesker ikke ejer denne kærlighed som en del af vores natur. Vi må gives den udefra. Sendes til os. De gode nyheder er at Gud sendte os Sandheden og ikke bare en der talte om sandheden. Dermed mener jeg at næstekærligheden ikke er Sandheden – Jesus er. Han omtalte sig selv som Vejen, Sandheden og Livet. Vi alle er undervejs mod ham. Måske det ville berige din rejse at tale med en anden som har foretaget en rejse som ligner din; Massoud Fouroozandeh.
    Må Gud velsigne dig med mere af ham selv.

  14. Af Gitte S

    -

    Til forrædderen!
    Du har heller aldrig nogensinde været accepteret som muslim af os andre…
    Vi vidste godt, du en dag ville afsløre dig selv.
    Islam vil aldrig miste noget, fordi du finder dig noget andet at profilere dig med.

  15. Af Irina Bjørnø

    -

    Assimilation program i Danmarks demokratiske samfund med religiøs frihed.

    Indledning og problem fremstilling.

    Hver land har deres egen værdi, sprog, kultur, historie spirituel og religiøs tradition. Nation eller samfund består af gruppe af menneske som er fælles omkrig værdi, sprog, historie, religion og har FÆLLES MÅL. Sidste er meget markant for etablere fællesskab.

    Mål i hver samfund er forskellige. Mange samfund har mål at bruge alle ressource (naturlig og menneskelig) til at udvikle samfund – økonomisk, teknisk, videnskabeligt, menneskelig, spirituel (åndeligt) . Men hvad er endeligt den ”udvikling” går efter? Det er faktisk samfundets overlevelse som organisation.

    Oprindelig alle samfunds dannelse i alle stede på Jord have kun et mål – at lave fornuftig og bekvemt fællesskab af menneske som skal have et godt, lang lykkelig liv til ALLE samfundets medlemmer. Men hvordan lykken kan defineres? Hver samfund har sin egen opskrift. Amerikansk samfund kører på at realiserer amerikansk drøm – at være samfundenes medlem kan være millionær (materiale rigdom). Hvordan danskerne definere lykke tilstand? At opbygge velfærdsamfund som har formål at fordele ressourcerne (økonomiske) jævn til at gavner alle samfundenes medlemmer (model af retfærdig fordeling af service ydelserne) . Buddhistiske samfund definerer lykken som gylden middelvej i alle livets gerninger. Hver samfund har sin egen fortolkning.

    Sprog som kommunikations middel, kulturel og religiøs tilknytning, historie og nation dyrkelse er alle sammen kun midler til at opnår letteste vej til fællesskab med andre. Bare ord ”fællesskab” viser os at noget skal være fælles til at vi føler os tryg og godt tilpas når vi er sammen med andre.

    Alle samfund have flere opgaver til fælles:

    1. ressource forsvar (inkludere territorium, mennesker, sprog, kultur, religion, historie)
    2. samfundets overlevelse strategi (afspejles i samfundets struktur med ressourcer fordeling og vedligeholdelse strategi)
    3. ressource fornyelse og vedligeholdelse (inkluderer mennesker ressource via uddannelse og sundheds dyrkelse og natur ressource via videnskab mm)

    Men der er modsætninger i mål bestræbelse starter allerede her: menneske skal danne selv samfund efter sit fri vilje og nød, men menneske allerede født i samfundet og har ikke i stand at forstår alle samfundenes fordele og ulempe før de får nødvendig uddannelse (eller bare dannelse) og kan bidrag til fornyelse af samfundet. På den tidspunkt når de får nødvendig uddannelse de bliver uddannet ind i samfundets systemer (skole og høj læreanstalter) til at tjene loyal til eksisterende samfund derfor kan de ikke lave for meget forandring – kun små justering i eksisterende samfundets strukturen. Medmindre utilfredshed mod eksisterende samfund er så stor at samfund skal udslettes til at ny type af samfund kan opbygges (revolutions tilstand)

    Alle samfund bestræber at uddanne loyale samfundets medlemmer (uloyale medlemmer får straf fra samfundets lov system), men det er ikke altid muligt at blive loyal mod samfundenes regler.

    I vores moderne tide mange samfund og nationer har problemer: på grund af globalisering og information udveksling får menneske global syn på forskellige samfundenes modeller og udvikler illoyalitet mod deres egen indfødt samfund. De menneske udvikler to strategier: kamp mod samfund (for stække personligheder) og flugt fra samfund (for svage). Når de menneske som flugter vælger et nyt samfund for deres liv de har forskellige kriterium for sit valg:

    1. personlig sikkerhed – politisk og økonomisk
    2. muligheder at opnår deres personlig livets mål (som var udformet i deres gamle samfund)
    3. muligheder at spile en vigtig rolle i et nyt samfund
    4. muligheder til at fremme sine ide og mål som var umuligt i gamle samfund (selv realisering).

    Når de kommer i et nyt samfund med deres egen værdi, sprog, historie, religion og har sit eget mål de kan ikke bidrag til sit nyt samfund fællesskab p.g.a. deres mål er anderledes end mål for oprindelige mennesker i denne samfund.

    Efter de prøver et styk tid at overbevise sit nyt samfund om deres rolle som de syndes de skal spille i et nyt land begynder de at revurderer sine værdi og sammenligne sine værdi med værdi i den samfund hvor de bor nu. De acceptere de værdi som de kan bruge (mennesker rettigheder, demokrati, frihed, velfærd, forenings kultur) og de forkaster de værdi som de vil ikke bruge til at opnår deres egen mål (som f.e. assimilation, kulturel og historisk fællesskab, dyrkelse af fælles ritualer (rock koncerter, øl kultur, fælles sang og højskole kultur), sport med sport forenings kultur, musik, hjemme dyre kultur).

    Deres strategi nu er dannelse af parallel samfund (gruppe) hvor de kan blive fælles med andre, som kommer fra det samme sted/land, om at udføre deres fælles mål som de kan ikke udføre i deres gamle samfund i livet men hellere ikke kan udfører i deres ny samfund.

    Her er mål konflikt startet.

    De skal vælge at blive illoyal mod sine værdi som var formet i gamle samfund eller bliver loyal mod deres nye samfundenes værdi. Valg går efter at hvilken værdi har højre prioritet i deres liv: deres egne eller lokale? De vælger de værdi som forstærke dem personlig (og hjælper at opnå deres mål) og som er muligt at følge i denne samfund rent lovmæssige.

    Muslimske del af danske samfund vælger at prioriterer højre sine religiøse værdi ( kvinde påklædning, spisevane, daglig bede ritualer, flerkoneri, pigeomskæring) end de danske normer og værdi om fællesskab som eksisterede i Danmark siden dannelse af demokratisk samfund (kvinder ligestilling, familie ligestilling, adskillelse religion og staten mm)

    Mål konflikt stammer fra at ifølge muslimske religion der er ikke adskillelse medlem religion og staten (lov samfund) hvor kristendom står kun for åndelig del af menneske dannelse men ikke blander sig i stats dannelse. Derfor hver muslim har mål at bidrag til oprettelse af kalifat – åndelig samfund baseret på koran. Uanset af hvilken samfund muslimerne bor i er deres hovedmål er det samme – dannelse af kalifatet først lokal og senere global.

    På den mode integration af muslimske befolkning i danske samfund har kun tidsbegrænset horisont fordi de tænker om danske samfund som mellemled til at opnår deres hovedmål – kalifat dannelse.

    Deres fælles mål om kalifat dannelse har højeste prioritet i muslimske liv. Muslimske religion er eneste religion i verden lige nu hvor menneske sæt religion dyrkelse højre end liv selv og offer deres liv til religiøs værdi.

    Muslimske del af befolkning har hurtig vækst pga afvisning af prævention i familie. Ifølge muslimske religion alle børn født i muslimske familie er muslimer per definition og har ingen valg pga tidlige religion (koran) undervisning og afvisning af andre religion som uperfekter og umuligt til at bruge for deres målsætning (som er kalifat dannelse).

    På baggrund af denne analyser konkrete assimilation program for flytninger fra muslimske og ikke muslimske lander ( sidste navner har meget lettere assimilations vej i danske samfund) fremlægges.

    Assimilations program

    1. Flytninger som kommer til Danmark pga politisk konflikter i deres land skal underskrive ved modtagelse loyalitets erklæring hvor de lover at respekterer danske lovgivning og informeres om deres rettigheder og pligter. Hvis de bryder underskrivende aftale med danske stat udvisning skan sket i løbet af 24 timer. Straffen vil afsones i deres land eller i tredje land ifl. eksisterende aftale (afsoning lands skal være krigs fri og har det samme sprog/kultur som pågældende personer).

    2. Flytninger skal have afgørelse om midlertidig asyl ophold eller afvisning i løbet af 3 måneds tid til at begrænse belastning af danske systemer. Danske stat skal begrænse flytnings modtagelse før 3 måneder asyl afgørelse proceduren kan gennemføres. Bagefter kun i krigs situation den regel skal brydes. Mængden af flytningshjælp er begrænset af eksisterende ressource som samfund kan stille til at løse flytnings modtagelse opgave.

    3. Efter flytning får status af midlertidig asyl de skal lovpligtig at:

    • Gennemføre danske undervisning (min 3 time dagligt)
    • Gennemfører kort (1 år) almen uddannelse om danske historie, kultur, religion, demokrati og dans samfund ombygning (2-3 time dagligt) som kulminerer i eksamen gennemførsel.
    • Deltage dagligt i lokale opgave i kommunen ifølge deres uddannelse eller muligheder som: territorialt vedligeholdelse, grønt forplantning vedligeholdelse og andre ufaglig opgave som ikke kræve specielle undervisning. Den pligtig opgave skal være daglig bidrag til dansk samfund vedligeholdelse og er minimalt 3 time dagligt per flytning.

    4. Flytninger med midlertidig asyl tilladelse informeres om børneforhold: alle flytnings børn fra 3 år alder skal integreres i danske børneinstitut dagsystem ( med 5 dage fuld tids børneinstitutioner) som ansvarlig for børnenes undervisning og assimilering i danske system. Forældrene kan kontakte børn i weekender og i ferie perioder. På den mode børnene kan formes ifølge danske værdi og skik.

    5. Flytnings børn i skolealderen skal integreres til eksisterende danske børnehjemmet/efterskole system og have adgang til sine familie kun i weekender og ferie.

    6. Flytnings børn skal være del af familie udveksling program hvor de kan komme at bo in i danske værts familie i sommerferie eller helårs perioder.

    7. Danske værts familie skal modtage økonomiske hjælpe pakke fra staten som svarere til værts familie med udenlandske udveksling børn.

    8. Ophold af flytnings børn i skolealder i værts familie kan kombineres med almen skole gang sammen med værtens børn i almen dansk skole (den praksis var meget udbredt i årende af anden verdenskrige hvor børn fra Østrig, Finland og andre krigsramte lande var integreret i danske værts familie med store succes).

    9. Efter opfører nødvendig krav at opnår dansk statsborgerskab flytning skal gennemføre ved afslutnings ceremoni af ”dansk nation tilhørighed” hvor hver flytning sværge på dansk grundlov bog og i tilstedeværelse af danske myndighed (lokal borgmester kan være tilpassende til denne opgave) om at tjene danske Stat og System i resten af deres liv til at fremme danske værdi, danske demokrati og danske idealer i livet og lover at værdsæt den opgave som højeste i deres liv. Hvis de bryder den aftale danske myndigheder kan annullerer deres dansk statsborgerskab. Skriftlig dokument skal registreres og kopi skal fremlægges til ny danske statsborge.

    Den dokument kan bruges som helhed og delvist som del af danske lovgivning om flytnings assimilations program.

    Sommer 2010-07-19
    Irina Bjørnø

  16. Af et xxL væsen

    -

    Nazer khader er kun på tålt ophold.

    Nazer khader har indtil nu kun vist sin fundamentalistiske islamistiske side. Han taler kun om islam som han ønsker indført i danmark.

    Nazer khader er værre end nazisterne.

  17. Af Steffen Nielsen

    -

    xxLvæsen

    “Nazer khader er kun på tålt ophold.

    Nazer khader har indtil nu kun vist sin fundamentalistiske islamistiske side. Han taler kun om islam som han ønsker indført i danmark.

    Nazer khader er værre end nazisterne.”

    Og du er en nar.

  18. Af Naser Khader: I feel more distanced from Islam «ScrollPost.com

    -

    […] Khader: I feel more distanced from IslamVia Kristeligt Dagblad, BT (Danish):Last Sunday, Danish Constitution Day, Naser Khader (Conservatives) spoke at the Maarum […]

  19. Af Naser Khader: I feel more distanced from Islam (Update: Considers converting) | allah.eu

    -

    […] Kristeligt Dagblad, BT […]

  20. Af Ole Haugaard Jørgensen

    -

    Hej Naser

    Jeg ber til at din søgen ikke stopper før du virkeliger finder Jesus. Frelst af nåde ikke af gerninger,men gennem tro. Den nåde som Jesus
    gennem hans død på korset har skænket os er netop ægte kærlighed.Han døde for dig og mig ,for alle, der vil tage i mod gaven som Gud skænker. Det glæder mig at kærligsbudet til
    vores medmennekser som er enafgørende forskel på Islam og Kristendom er blevet synlig for dig. Jesus siger elsk din fjende og bed for dem. Naser Kahder den ondskab som du taler om udspringer netop ikke af Guds vilje for Gud er kærlighed, og dem som udøver vold i Guds navn er ikke af Gud.
    Prøv at besøge en frikirke Naser og oplev at helligånden er mærkbar og ikke kun npget der skrives om. Gud velsigne dig Naser

  21. Af Jørgen Hansen

    -

    TILLYKKE NASER!

    JEG HAR GENNEM FLERE ÅR FULGT, OG PERSONLIGT KOMMENTERET, DIN VANDRING MOD KRISTENDOMMEN. DU ØNSKES HELD OG LYKKE PÅ DIN VIDERE FÆRD.

    VELKOMMEN!

Kommentarer er lukket.