2. Rejsebrev: Den syriske opposition

Af Naser Khader 20

Generelt oplever jeg herhjemme og i resten af Vesten, at der er en vis portion skepsis i forhold til hvad, der kommer til at efterfølge Assads regime. Mange spørger, om syrerne overhovedet er klar til demokrati. Derfor var det også ét af de spørgsmål, jeg ofte stillede på min rejse. Jeg bed tydeligt mærke i folks reaktioner på spørgsmålet. De fleste blev nærmest fornærmede over det. Der var bl.a. én, der bad mig om at huske på, at Syrien i 1950erne (efter uafhængigheden fra Frankrig) eksperimenterede en del med demokrati – fx afholdtes i 1954 parlamentsvalg, hvortil kvinder for første gang havde stemmeret. Lige indtil først unionen med Egypten i begyndelsen af 1960erne og senere Baath-partiets brug af flere militærkup gjorde en ende på alle demokratiske tilnærmelser. 

Og han havde jo ret. Vi er al for skeptiske og bedrevidende i Vesten. Og det demokrati, Syrien havde i 1950erne minder faktisk ganske meget om det, vi ser i Italien i dag. Det var et demokrati præget af mange skiftende regeringer og korruption. Det var til gengæld ikke et demokrati, der gennemsyrede hele samfundet, som det vi har i Danmark. Det vil tage generationer at nå hertil. Man kan også argumentere for, at mange syrere er født ind i et diktatur, og af den grund vil have sværere ved at tage de demokratiske værdier til sig. Jeg ser nu stadig ingen grund til at være pessimistisk omkring Syriens fremtid, for de syriske oppositionsgrupper giver ikke anledning til andet end optimisme. Det var noget af det, der overraskede og glædede mig allermest på rejsen.  

Den syriske opposition er en utrolig sammensat størrelse. Næsten alle politiske platforme er repræsenteret. Der er liberale, konservative, socialister, kommunister og demokratiske muslimer. Hvor det egyptiske Broderskab har en hel del at skulle have sagt, er det stort set uden for indflydelse i den syriske opposition. Syrerne som danskerne bryder sig ikke om ekstremisme. Jeg talte bl.a. med en leder fra et af de religiøse oppositionsgrupper. Han fortalte, at den model, de gik efter at realisere, var den tyrkiske.

Ligeledes snakkede jeg med en af landets mest fremtrædende unge oppositionspolitikere, som vel at mærke er Alawit – ligesom Assad-familien. Han lagde stor vægt på, at man sagtens kan være Alawit og være imod diktatur.

Lige meget hvem jeg snakkede med, havde det én ting til fælles: De vil ikke længere finde sig i diktatur, korruption, nepotisme og undertrykkelse. Som der var én, der sagde til mig: ”Der er kun to lande tilbage i verden, der behandler deres folk på denne måde. Det er Syrien og Nordkorea!” De fleste tror ikke længere på regimets propaganda om, at de er de eneste som kan sikre den syriske religiøse og etniske mangfoldighed.  

Jeg er meget positivt stemt over, hvor sammensat oppositionen er, hvor koordinerede de er, og at de alle er enige om, at der bagefter (for ingen tror længere at Assad-styret har en fremtid) skal være plads til alle.

Det er vigtigt for mig, at vi fra vestlig side støtter op om oppositionen og giver dem den hjælp, de har brug for i kampen mod regimet – men heller ikke mere. Der er et klart og udbredt ønske om, at vi viser vores støtte, men samtidig undlader at sætte militært ind i landet. Det er således en balancegang mellem for lidt og for meget støtte, som Vesten står over for. 

Derfor vil jeg på forhånd advare imod, at vi i Vesten begår de samme fejl som tidligere. Da vi i sin tid gik ind i Irak, lyttede vi hovedsageligt til oppositionsfolk bosat i Vesten. Det er ikke fordi, vi ikke skal lytte til syrere i eksil, da mange selvfølgelig opholder sig uden for landet, fordi de har måttet flygte. De skal have kredit og anerkendelse for deres indsats og for deres kamp for landet. Men det er min oplevelse, at der er stor forskel på oppositionen i og uden for Syrien. De, der er bosat i Vesten har generelt en mere krigerisk og kategorisk tilgang til tingene. Hvorimod de, der stadig befinder sig i landet, synes at søge nogle mere pragmatiske løsninger. Derfor er det helt essentielt for Syriens fremtid, at vi husker at lytte til de syrere, der hver dag sætter deres liv på spil, når de går på gaden og demonstrerer for en bedre fremtid. Hvordan den fremtid kommer til at se ud, er op til syrerne selv. Det er derfor ikke vores opgave at forme den. Folket tager langt om længe ansvar for deres land. Noget af det vigtigste for dem er at få værdigheden tilbage. Hvis vi blander os for meget eller forsøger at trække vores demokrati ned over hovedet på dem i stedet for at lade dem danne deres eget, bliver vejen mod et syrisk demokrati kun yderligere besværliggjort. 

20 kommentarer RSS

  1. Af Thorbjørn Thiesen Thiesen

    -

    Det er en dejlig optimisme du lægger for dagen. Jeg har med megen stor interesse fulgt udviklingen i hele den arabiske revolution og håbe at disse befolkninger når deres mål. Vesten skal støtte med den balance du giver udtryk for, jeg er dog bange for at for mange analytikere mener at det kun kan ske ved at vesten diktere i steden for at befolkninger udvikler demokrati på deres betingelser.

  2. Af Knud Madsen

    -

    Der er rigtig meget rigtigt i dine betragtninger, især den med, at Vesten ikke skal lytte til herboende “flygtninge”, Disse folk har en helt anden dagsorden, og det er at legalisere deres “flugt” og bekvemme liv på socialhjælp.

    Hvor er det lige, at der findes et ordentligt fungerende demokrati i Muhamedanien, bortset fra i Tyrkiet, som vel ikke kan betegnes som et normalt demokrati? Det demokrati eksisterer jo kun i kraft af militærets tilstedeværelse og magt.

    Vi kan godt vædde en kop rigtig god og kølig pils på, at der kommer ikke noget, der minder om et vestligt demokrati endsige respekt for basale menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder, i de førstkommende 20-40 år.

  3. Af Mehmet Oz

    -

    Knud Madsen,

    “Hvor er det lige, at der findes et ordentligt fungerende demokrati i Muhamedanien, bortset fra i Tyrkiet, som vel ikke kan betegnes som et normalt demokrati? Det demokrati eksisterer jo kun i kraft af militærets tilstedeværelse og magt.”

    Hvis du tror den sidste sætning forklarer situationen i Tyrkiet disse dage, vil jeg gerne invitere dig tilbage til virkeligheden. Der er 59 generaler fængslet i Tyrkiet lige nu for at lave planer imod den demokratiske valgt regering. Det ville være utænkligt for blot 10 år siden, at den civil retsystem skulle retsfølge en lille kaptajn.

  4. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Naser.

    Gid du dog fik ret, og at der kun ville gå ” en generation ” til ,før dit Fædreland blev ET SUNDT FOLKESTYRE.
    DET VILLE JO VÆRE / BLIVE ET MIRAKEL. JEG TROR STADIGVÆK PÅ MIRAKLER, fordi GUD er GOD imod alle.

    Nu nævner du selv Italien.
    Jamen Naser,hverken Italien, Spanien eller Grækenland er SÅ Demokratiske Nationer, som os i DE Nordiske lande.Ønsket er IKKE stærkt nok.
    End IKKE Tyskland er det så demokratisk som i DK.

    Kære Naser, efter min mening burde alle de smukke unge mænd og kvinder i hele Mellemøsten, og også i Israel ha`en reel sjance for ET GODT ANSVARSBEVIDST LIV, hvor deres liv vil blive FYLDT MED GLÆDE og FRED. Der er INTET jeg ønsker mere for dem, ligsesom for de unge i de andre Diktatoriske Stater, og hvad med Afrika.
    Dette STORE landområde. Der længtes alle også efter et sundt og spændende fredfyldt liv. Men ligemeget hjælper det TILSYNELADENDE.

    For mig ser det ud som om vi bare IKKE rigtigt formår , at kunne hjælpe dem, med mindre GUD SELV griber ind, og rejser op nogle Gudfrygtige og ansvarsbevidste Ledere, som f.eks. Nilson Mandela.

    Vi må bed Gud om, at give sådanne personer muligheder for , at inspirere deres egne søstre og brødre , som et GODT Eksempel for fremgang og fremtid i deres egne Nationer.
    DET BEHØVER VI JO SELV HER I DK.

    Heldigvis har du selv personligt mødt og talt med sådanne personligheder i Syrien. Og det er bare utroligt rart at høre Naser.
    Fremfor alt må du bare blive ved med , at tro GUD for, at dit Fædreland også kan blive ” En fredfyldt og en god Nation ” , at kunne leve i.
    SÅ LÆNGE DER ER LIV ER DER HÅB, OG GUD ER GOD.
    Gud Fred til dig. K.Iskov.

  5. Af Niels O

    -

    OFF TOPIC

    Hej Naser

    Jeg kan simpelthen ikke dy mig. Jeg må spørge, om du er i familie med ham her fra S-toget.
    Jeg synes familieligheden er stor.

    http://www.youtube.com/watch?v=QQZxeReCUW4

  6. Af Knud Madsen

    -

    O/T
    @ Niels O
    Glimrende eksempel på kulturberigelse!

  7. Af M. Larsen

    -

    Kære Naser, jeg synes – undskyld – at det er helt, ude i hampen, at du bliver ved og ved med “dine rødder”. KAN du dog ikke forstå at vi danskere er nordboere, skandinaver der IKKE har eller er interesser i Syrien og syrere? Det er da OK, at du eller en anden tager herop og får et job , men at I så bliver her? Hvorfor? Jeres fædreland ligger en anelse langt fra Skandinavien, ikke? Vestjydere eller sydsjællandere er vel ikke som dig eller syrere? Hvad er meningen? Forklar , please!

  8. Af peter kocsis

    -

    M. Larsen

    . “KAN du dog ikke forstå at vi danskere er nordboere, skandinaver der IKKE har eller er interesser i Syrien og syrere? ”

    Hvem har gjort dig til talsmand for hele SKABNDINAVIEN?

    “Vestjydere eller sydsjællandere er vel ikke som dig eller syrere? Hvad er meningen? Forklar , please!”

    Forklar, please, hvad forskel der er på “Vestjydere eller sydsjællandere”og syrere eller Khader.
    Hvad med nordsjællandere og østjyder? har de mere tilfælles med syrere og Khader?

  9. Af Anny Kristensen

    -

    Synes at kommentarerne begynder at køre lidt ud på et sidespor.
    Er vi ikke alle – et eller andet sted – interesseret i at holde fast i vore rødder, uanset hvor i verden vi befinder os. Jeg bor i Himmerland, men mine rødder er i det midtjyske, lidt mod øst. Skulle jeg så forføje mig tilbage til den egn, fordi mine rødder er der, og jeg stadig har familie der. Naser – du har min dybeste respekt. Synes det er prisværdigt, at du tør stå ved, hvem du er, og hvad du står for. Hvis vi alle turde være dem vi inderst inde er, ville verden se anderledes ud. Stor beundring herfra.

  10. Af Niels B. Larsen

    -

    @ peter kocsis

    M. Larsen har vel ret et langt stykke ad vejen. Danskernes interesse for Syrien, syrerne og forholdene i landet er vel ret perifer så længe situationen ikke er så det vælter ind med folk dernedefra?

  11. Af Karin Holm

    -

    prøve

  12. Af peter kocsis

    -

    Niels B. Larsen,
    “Danskernes interesse for Syrien, syrerne og forholdene i landet er vel ret perifer så længe situationen ikke er så det vælter ind med folk dernedefra?”

    Netop du og Df segmentet har en nærmest tvangsmæssig forhold til alt muslimsk,ikke blot for muslimer i Danmark,men for muslimer lige siden Muhammed blev født, gennem hele verdenshistorien og i samtlige muslimske lande, og segmenet støter 100% alle muslimske diktatorer.
    Men det er klart, at i det øjeblik demokratiet bliver indført i de muslimske lande, er interessen ikke så stor længere hos segmentet.

  13. Af Niels O

    -

    Men Villy Søvndal interesser sig for Syrien. Det så vi jo i den nu landskendte video fra klimatopmødet.

    “This is Syria”

    http://www.youtube.com/watch?v=fiNIyHZfF9w

  14. Af Niels B. Larsen

    -

    @ peter kocsis

    Jeg tror såmænd ikke det er tvangsmæssigt bestemt.

    Vi vil bare gerne være fri for dem – og at betaler til dem.

  15. Af Bjarne hansen

    -

    Jeg tror at den støreste stopklods for demokrati i området er ISLAM..
    I min optik forhindre denne alt….
    ISLAM er undertrykkende og afstumpet i alle henseender….kvinder, kristen , død over folk der forlader islam….
    slip af med ISLAM, så har de mennesker en chance for at komme til at leve i frihed og demokrati.
    Eller må i desværre forsætte med dikatur…sorry.

  16. Af Niels Frederiksen

    -

    Uanset hvad, så bliver Syriens naturlige overgang til demokrati som en prut i en storm, i forhold til det rabalder Europa (og det meste af Verden) skulle igennem før Tyskland nåede dertil.
    Tyskland, som i dag er den vestlige kulturs sidste håb.
    Lidt mindre skråsikkerhed om fremtiden ville klæde et par af indlæggene her på bloggen. Og så burde de der helt åbenlyst erkender at de ikke interesser sig for hvad der sker i Syrien holde sig væk. Det er okay at være dum, men det er ikke en undskyldning for at være uhøflig.

    @M. Larsen

    I mine ærkeskandinaviske blå øjne hører du til blandt talibanerne i Tora Bora. Der er intet skandinavisk ved dig. En skandinav er høflig, og har interesse for verden omkring sig. Du er bare en frygtsom ignorant.
    I vikingetiden var du blevet gjort til træl eller smidt over borde fra et langskib.
    Find dig hellere en anden stamme før vi helt vender tilbage til hedenskabet.

    @Naser Khader

    I et fremtidigt indlæg ville jeg gerne oplyses lidt mere om hvad syrene egentligt lægger i ordet ‘demokrati’. Hvilken filosofi læner de sig helt grundlæggende op af? Er det noget Hal Koch-agtigt ‘demokrati lever i samtalen’, eller mere ‘flertallet har per definition altid ret’? Eller noget tredje? Hvor henter de deres demokratiske visioner fra, og hvor rummeligt tror du det bliver?
    For mig er ‘demokrati’ bare et ord. Værdien kan kun vurderes ud fra praksis.

  17. Af Vigdis Mahfoud

    -

    Danskerne ved intet om Syrien, derfor er de lette at manipulere. Jeg rejser dertil inden længe, og skal nok optage hvad almindelige syrere siger. Og der ER mange turister der, de kommer bare ikke i medierne. Det skumle, grimme billede der males er langt fra virkeligheden, her i Danmark får man KUN ekstremisternes og uromagernes version – man hører intet fra andre sider. Syrere er meget bevidste om deres land og folk, og de er meget nuancerede og velinformerede, de ser ikke deres sag som “sort eller hvid”. Man skal huske at Syrien ikke er Danmark, Syriens naboer kræver at man tænker sikkerhed på højt niveau, internt er befolkningssammensætningen lige så uhomogen som Danmark er homogen, og de allerfleste respekterer denne forskellighed – et eksempel på hvor forsigtigt man skal flytte skuden: Efter lang tids forhandling, åbnede ét kasino. Da urolighederne begyndte (her taler jeg ikke om de fredelige demoer som også fandt i begyndelsen, men som ophørte meget hurtigt pga af ekstremister og uromagere) var der grupper som krævede kasinoet lukket, ellers ville de fortsætte deres chikane, hærværk og enda drab. Kasinoet blev lukket. Disse personer har siden fortsat med at kræve mere og mere, samtidig med at de nægter dialog. De er gået dybere og dybere ned i kriminelle baner og har efterhånden mange mord på samvittigheden. Grupperne er nu delt i to, en meget ekstremistisk, hvis ene åndelige leder er Adnan Arour (han har lovet at myrde kristne, alawitter, andre minoriteter, samt alle dem som har modarbejdet ham), den anden gruppe er bevæbnede militante med tæt tilknytning til udlandet. Disse grupper chikanerer, terroriserer og myrder. Deres bagland findes i bestemte kvarterer/byområder/landsbyer, de er små, men kombinationen af deres fanatiske/brutale energi og militærets tilbageholdenhed pga risikoen for borgerkrig samt mediernes propagande, gør at disse grupper har lange tøjler. Alle syrere ønsker reformer, de allerfleste via fredelige godt gennemtænkte overvejelser (her igen: tænk på landets meget uhomogene sammensætning), de ønsker ikke et land gennemsyret af kriminelle. En lang række, sidst jeg læste var det 51 vigtige punkter, er blevet gennemført, den ny medielov er der enighed om (blandt regering, opponenter, journalister mm, den nye flerpartipolitiske er også ved eller er færdigbehandlet, der sker en masse som intet medie herhjemme nævner. Parliamentsvalget er i september, men kan udsættes et par måneder hvis opposition og andre som vil stifte parti ønsker mere tid. De fleste syrere ser naturligt nok dette som vejen fremad, for som de siger: hvorfor skal uromagerne styre dagsordenenen, hvis de ikke gider have en dialog med dem de er uenige med, hvad er det så for et samfund de ønsker?? Præsidenten har inviteret dem til den Nationale Dialog (tror ikke at kriminelle bander i Danmark ville blive inviteret til forhandlinger), men de ønsker åbenbart kun uro. Om man kan lide det eller ej, så er præsidenten meget populær, ikke bare i Syrien, men også i andre arabiske lande. Han er absolut ikke den brutale leder, som nogle nu pludselig vil gøre ham til: Derfor vil jeg anbefale at medierne begynder at give danskerne baggrundsviden og oplyser om alle de positive ting som er i landet, samt fortæller hvilket billede syrere selv har af præsidenten. Der er en lang liste som jeg tror mange danskere ville blive overraskede over. Synes ikke det er fair, at vi skal overdynges med 2 mindre gruppers holdninger, mens alle de andres (størstedelen) holdes langt væk fra medierne. Glem jeres forudfattede mening og prøv at være åbne – og gå så i gang med at indhente viden selv. I bliver desværre ført godt og grundigt bag lyset.

  18. Af Naser Khader

    -

    @Vigdis Mahfoud.

    1. Hvorfor skriver du (som er gift med en pro-regime-syrer) ikke, at du er medlem af det pro-syriske regimes danske foreningen – dansk-syrisk-venskabsforening? En forening som er det syriske regimes papegøjer i Danmark.

    2. Og for 117 gange. Er der nogle punkter/områder/ emner, hvor du, din mand og jeres forening, er uenige med det syriske brutale regime. Er I 100% enige med diktatoren Assad og hans brutale regime?

  19. Af Vigdis Mahfoud

    -

    @ Naser Khader. Som Folketingsmedlem, bør du respektere at andre end dig kan udtale sig. Hvis jeg ønsker mine private forhold offentliggjort, skal jeg nok gøre det selv. Eller du er måske medie-diktator i Danmark? Hold dig til emnet, ikke til personen. Jeg er hverken papegøje eller alt det andet pjat du smider ud. Jeg kender nok Syrien og syrere langt bedre end du gør, og jeg respekterer dem højt. Vi er enige i én ting, det har jeg også sagt gang på gang tidligere (det glæder mig at du fik det lært på din rejse): Syrere i Syrien er absolut i stand til at tage vare på deres land og folk, de behøver hverken dig eller mig, at blande sig i deres interne forhold. Men sålænge du prøver at tale nogle få fanatikers sag, så vil jeg kommentere – jeg har nære syriske venner med meget forskellige holdninger, både religiøst, etnisk og politisk, også opponenter, de tager dog alle afstand fra vold og uro. Ingen af dem er bange for at snakke og udtale sig. Derfor synes jeg at du skal informere danskerne om, at din rejsebeskrivelse dækker én gruppes holding, ikke syrerers generelt. Du får syrere til at ligne nogle forskræmte kyllinger uden hjerne, og de er alt andet end det, de har mere af begge dele end du og jeg har tilsammen. Om du og jeg ønsker demokrati i Syrien er sagen uvedkommende, det er noget syrerne i Syrien bestemmer – og ja, de ønsker demokrati, de fleste gennem dialog og reformer (hvem ønsker blodig opstand i sit land, hvor alle bliver tabere?). Spørgsmålet er hvor hurtigt, hvilken slags, mm – disse emner ordnes ikke gennem gadeoptøjer, her må man snakke sammen. Har ikke set Folketinget “gå udenfor” for at ordne uenigheder, går ud fra at man snakker sammen. Som sagt emnet er ikke “mig” men Syrien!!!

  20. Af Vigdis Mahfoud

    -

    ups.. Rettelse til: “Du får syrere til at ligne nogle forskræmte kyllinger uden hjerne, og de er alt andet end det, de har mere af begge dele end du og jeg har tilsammen”. – Der skulle selvfølgelig stå at syrere har langt mere hjerne end NK og mig tilsammen.

Kommentarer er lukket.